Se listen: Her er de 10 uddannelser med de højeste snit

To uddannelser sprænger i år karakterskalaen og kræver et gennemsnit på over 12.

De seneste år er adgangs­kvotienterne steget, og flere og flere uddannelser har krævet tårnhøje snit. Men i år ser den udvikling ud til at være gået i stå. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal du læse International Business, psykologi eller molekylær biomedicin, kræver det et karaktergennemsnit i den høje ende af skalaen.

De tre uddannelser er nemlig alle på top 10 over de uddannelser, der i år har de højeste adgangskvotienter, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Ofte er det gengangere fra de andre år, der figurerer i top 10, og derfor kan årets topscorer synes noget overraskende.

Nummer ét på listen er i år AP Graduate in Marketing Management på Erhvervsakademi Sjælland, der kræver 12,3 i gennemsnit. Noget af en ændring i forhold til sidste år, hvor alle, der havde søgt en plads på uddannelsen, blev optaget. Det skyldes blandt andet, at der er færre pladser i år.

Ud over topscoreren sprænger én anden uddannelse karakterskalaen og kræver et gennemsnit over 12. Der er tale om International Business på Copenhagen Business School, der i år kræver et gennemsnit på 12,2. Sidste år havde uddannelsen samme adgangskvotient.

Se top 10 over uddannelserne med de højeste snit her:

Artiklen fortsætter under grafikken

Adgangskvotienterne opstår, når der er flere kvalificerede an­søgere, end der er pladser, og de seneste år har den samme tendens afspejlet sig i optagelsestallene: Kvotienterne stiger, og flere og flere uddannelser kræver tårnhøje snit.

Men i år ser den udvikling ud til at være gået i stå.

80 uddannelser kræver et gennemsnit på 9 eller derover, hvilket svarer til ni pct. af de 880 udbudte uddannelser. Sidste år var tallet 81, hvilket også svarede til ni pct.

En stigning i forhold til i 2015, hvor 67 uddannelser krævede et højt gennemsnit.

I år kræver halvdelen af uddannelsesstederne, at de kommende studerende har et bestemt gennemsnit. Det er den samme andel som sidste år.

Alle uddannelserne i top 10 kræver et snit på 11 eller derover – i alt gælder det for 16 uddannelser. Sidste år var det 15, mens det i 2012 kun var to.