Schlüters arvtager er død – 85 år

Midtersøgende Torben Rechendorff blev formand og var respekteret for sin tillid, humor og vilje til kompromis.

Den tidligere konservative formand Torben Rechendorff er afgået ved døden (Arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: JAN JØRGENSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torben Rechendorff er hver dag stået tidligt op i sit liv, men nu har han gjort det for sidste gang.

Han er død i en alder af 85 år, oplyser familien til partiet, som han var formand for i en tumultarisk periode i 1993-1995. Den nuværende formand, Søren Pape Poulsen, understreger hans betydning.

»Torben Rechendorff er død, og vi har mistet en stor konservativ profil igennem tiden.«

»Vores parti har meget at takke Torben Rechendorff for. Han har både været folketingsmedlem, minister, generalsekretær og formand for vores parti. Og det giver ham selvfølgelig en hel særlig plads i vores partihistorie,« siger Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar.

Rechendorff har fået meget ud af at være hurtigt ude af sengen.

Den tidligere konservative formand har sat sit præg på folkekirken, Sydslesvig og De Konservative, men karrieren tog sin begyndelse et stykke fra den politiske scene.

Rechendorff var i sin ungdom spejderleder i Birkerød, hvor han voksede op, og den ånd fulgte ham resten af livet.

Han opdagede ved et tilfælde, at han var adopteret, da han med sin bror fandt et kongebrev i forældrenes skrivebord, men der var ikke meget snak om det. Tiden var en anden.

Hans ildhu sikrede ham stillingen som skoleinspektør ved Hørsholm Skole i en alder af blot 33 år, og sideløbende engagerede han sig i De Konservative.

Det førte til, at han blev generalsekretær for partiet i syv år. Medlemstallet steg, hvilket Rechendorffs ry og kendskab til partiet også gjorde.

I 1988 blev han udpeget til kirkeminister, og året efter fik han også posten som kommunikationsminister.

Som kirkeminister kunne han i 1991 ikke udnævne sin kone, Lis Rechendorff, som provst, og dermed blev hun udnævnt af selveste statsminister Poul Schlüter (K).

Men Tamilsagen ramte, og regeringen gik af. Der var brug for en ny formand, og partiet var delt. Derfor blev den vellidte Rechendorff formand midt i en krisetid.

Med blot to år på posten endte han som spået som en overgangsfigur, indtil Hans Engell kunne tække sig sejrrigt ud af formandskampen med Henning Dyremose.

Den evige partisoldat gjorde, hvad der forventedes, og konservative vil huske ham for at være lige så god, som han var høj. Partiet kunne komme til hægterne. For en stund.

Torben Rechendorff røg ud af Folketinget i 1998, hvor han måtte sande, at han havde bedst af at engagere sig, hvilket han siden gjorde i blandt andet Diakonissestiftelsen og som formand for Grænseforeningen.

Den midtersøgende politiker var respekteret af selv modstandere for sin tillid, lune humor og vilje til kompromis. »Alle har ret i noget af det, de siger«, har han sagt.

Trods De Konservative værdier og glæden ved kirken kunne han ikke holde vendingen »gud, konge og fædreland ud«. Man kan ikke klare verdens problemer med det, og folk bryder ud i grin, hvis man siger det, lød hans ræsonnement.

I sin tid i politik havde han ikke spidse albuer, og han brød sig ikke om konfrontationer, hvilket kan være grunden til, at han ikke blev den store politiske profil. I stedet huskes han som partiets mand.

I 2006 mistede Torben Rechendorff sin kone.

/ritzau/