Sass Larsens afgang er et tab – men Mette Frederiksen og S-holdet vil følge drejebogen

Det har rystet S-ledelsen, folketingsgruppen og baglandet, at Henrik Sass Larsen har trukket sig. Men set i forhold til for få år siden står Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i en langt mere robust position.

Mette Frederiksen må nu fortsætte forsøget på at danne en ny regering uden sin tætte allierede, Henrik Sass Larsen, der mandag gik på sygeorlov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Det var sigende, at selv de hårdeste modstandere af Henrik Sass Larsen lagde gammelt nid og nag til side, da de mandag udtrykte deres medfølelse og sympati med en politiker, der i disse døgn gennemlever en sjældent brutal tid.

Det burde ikke være muligt. Men med beskeden mandag formiddag om, at Sass er gået på sygeorlov og ikke længere står til rådighed som minister, er det anden gang, at han få dage før udnævnelsen til et af landets højeste embeder får sin livsdrøm smadret.

Første gang skete det kort før dannelsen af SRSF-regeringen i 2011. Her endte uro og forvirring om hans sikkerhedsgodkendelse med at koste ham posten som finansminister, som i 11. time blev overgivet til den dengang ukendte Bjarne Corydon.

Anden gang er nu, hvor S-formand, Mette Frederiksen, arbejder på at støbe fundamentet for en S-regering i forhandlingerne med de Radikale, SF og Enhedslisten på Christiansborg. Også her har Sass Larsen indtil nu været udset til rollen som finansminister.

I begge tilfælde har der været tale om forløb, hvor Henrik Sass Larsen har spillet en afgørende rolle op til regeringsdannelsen.

Helle Thorning-Schmidt ville næppe have overlevet som uprøvet og grøn S-formand, hvis ikke Sass Larsen i den første tid havde støttet hende og holdt styr på et til tider særdeles skeptisk bagland. Han var også med til at skabe den afgørende alliance mellem Socialdemokratiet og SF, som betød, at der gradvist blev skabt et alternativ til de borgerlige regeringer.

Siden 2015, ja reelt siden 2014, har Henrik Sass Larsen været med i kernen af betroede folk, der sammen med Mette Frederiksen har udviklet Socialdemokratiets politik og banet vej for sidste uges røde valgsejr.

I den proces har især omlægningen af Socialdemokratiets udlændingepolitik haft vital betydning, og Henrik Sass Larsen var en af de første socialdemokrater, der for alvor turde tage livtag med partiets hidtidige kurs og havde mod til at styre partiet ind på en mere håndfast og stram udlændingepolitik.

I dette forløb har han været uhyre tæt på Mette Frederiksen, og i den bog, som undertegnede for nylig udgav om S-formanden, lagde hun ikke skjul for sin veneration for sin kollega og ven.

Hun talte om, hvordan hun havde ændret sit syn på Sass, som hun i mange år sloges med, før han blev en nær allieret. Hun udtrykte sin dybe respekt for, at Sass har kæmpet sig frem i tilværelsen fra en barsk start, hvor han blev udsat for omsorgssvigt og blev banket af sin stedfar, indtil han som ung kom ind i Socialdemokratiet og som voksen arbejdede sig hele vejen op til toppen.

»Med Sass er det sådan, at når han først har etableret et venskab og en loyalitet, redder han andre ud af branden, før han redder sig selv. Han ville redde mig ud af et brændende hus, før han ville redde sig selv. Det ved jeg,« sagde Mette Frederiksen.

Da det mandag blev kendt, at Henrik Sass Larsen må gå på sygeorlov, fordi han alligevel ikke er kommet sig oven på den alvorlige depression, han har lidt af, spurgte flere, om Mette Frederiksen burde have skredet ind tidligere.

I de få situationer, hvor Sass Larsen på det seneste har vist sig offentligt, har det været tydeligt, at han ikke virkede robust. Selv på pressefotos kunne de fleste ane en skrøbelighed, som rejste spørgsmålet om, hvor vidt han var klar til at overtage den krævende post som finansminister.

Når Mette Frederiksen ikke skred ind, skyldtes det, at Sass havde erklæret sig parat, og derudover har hun ønsket at holde døren åben for ham. Til sidst måtte han selv lukke den, da det stod klart, at han ikke kunne klare belastningen.

Der er tale om et smerteligt tilbageslag for S-ledelsen, og der gik rystelser gennem partiet, da nyheden om hans beslutning blev kendt. Selv om alle med kendskab til politik ved, at Sass Larsen har været en hård nyser og har været stridbar over for såvel egne partifæller som politiske modstandere, kan ingen lukke øjnene for den personlige tragedie, der er tale om for Henrik Sass Larsen.

Hans afgang betyder, at Mette Frederiksen nu har mistet en af de allierede, der ikke bare siger ja, men som også har haft kraft til at udfordre hende, og som har haft en særlig fornemmelse for at forstå, hvordan Socialdemokratiet skal fornys, så partiets historiske gods og værdier kan leve i en moderne tid.

Men skal man nøgternt vurdere betydningen af Sass Larsens exit, er sagen samtidig, at han har leveret sit vigtigste bidrag. Han har været med til at skabe afsættet for det valg, der om få dage kan resultere i dannelsen af en S-regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Derudover befinder Socialdemokratiet sig som helhed i en langt mere robust situation end i 2011, da Helle Thorning-Schmidt skulle danne regering. Mette Frederiksen nyder anderledes solid opbakning i partiet, i baglandet og fagbevægelsen end forgængeren. I et historisk perspektiv fremstår partiet sjældent samlet og harmonisk.

Derudover er det et anderledes trænet og erfarent hold, som Mette Frederiksen kan trække på. I 2011 havde hverken Thorning eller partifællerne i den nye SRSF-regering prøvet at være ministre tidligere. Undtagelsen var Henrik Dam Kristensen, mens alle de andre på holdet var grønne. Det var med til at give regeringen en usikker start, hvor der blev begået alt for mange unødvendige fejl.

Mette Frederiksen har løftet flere krævende ministerposter og har dermed en vigtig erfaring med i bagagen. Hun har en rådgiver ved sin side, Martin Rossen, som har været med hende hele vejen. I folketingsgruppen kan hun trække på erfarne og dygtige folk, der ved, hvordan en regering fungerer, og som derfor ikke vil gå til arbejdet som nybegyndere.

Alt dette er lyspunkter for Mette Frederiksen oven på Henrik Sass Larsens nedbrud, der for en gangs skyld forenede alle Christiansborgs politikere i et ønske om god bedring til manden, der har fyldt så meget, men som nu ønsker stilhed om sin person.