Sanktioner bliver stridspunkt i de kommende forhandlinger om klimalov

De røde partier vil have muligheden for at sanktionere en regering, hvis den ikke reducerer udledningen af drivhusgasser i et tilstrækkeligt hurtigt tempo. Det ventes at blive et af slagsmålene, når Folketingets partier i dag har indledende sættemøder om den kommende klimalov.

»Klimaloven skal være bindende, og vi skal nå vores mål. Hvis man får en bøde, når man ikke gør noget, så kommer man i gang.« De Radikales klimaordfører, Ida Auken (th.), ser gerne, at man skal kunne pålægge en sanktion, hvis regeringen ikke leverer på klimaområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Skal man kunne straffe politikere, der svigter kampen for at redde klimaet?

»Ja,« mener regeringens støttepartier, der vil sætte det på dagsordenen, når de indledende møder om klimaloven begynder i dag.

Det er vigtigt for regeringens støttepartier, at den til enhver tid siddende regering kan sanktioneres, hvis den svigter klimakampen.

»Klimaloven skal være bindende, og vi skal nå vores mål. Hvis man får en bøde, når man ikke gør noget, så kommer man i gang,« siger de Radikales klimaordfører Ida Auken til Ritzau og sammenligner en mulig sanktion med budgetloven, der binder kommuner og regioner til at holde sig inden for et bestemt budget.

»Hvis ikke ministeren lever op til sit årlige reduktionsmål, så skal ministeren stå skoleret over for Folketinget,« mener Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.

SF har ifølge Ritzau talt for lignende tiltag.

Partierne håber på et bredt forlig, der skal gælde i mange år fremover. Det er dog uvist, om der er et flertal for sanktioner.

Det er endnu uvist, hvor Socialdemokratiet står på dette spørgsmål.

Ifølge den grønne tænketank Concito har ministerier i Norge hver især klimamål, og de bliver straffet, hvis de ikke indfrier målene.

DF og Venstre afviser

Mens de Konservative er åbne for at forpligte den til enhver tid siddende regering, afviser både Venstre og Dansk Folkeparti at indføre sanktioner i klimaloven.

Ifølge klimaordfører Morten Messerschmidt (DF) skal politikere kun stå til ansvar over for vælgerne på valgdagen.

»Hvis der kommer en ny regering, der vil noget andet end det, der står i klimaloven, så ændrer den jo bare klimaloven. Så medmindre man mener, at klimaloven skal skrives ind i Grundloven, så går det ikke,« siger han til Ritzau.

Klimaordfører Thomas Danielsen (V) hælder også ideen ned ad brættet.

»Hvis man indfører straf for ikke at nå en bestemt målsætning, vil man være så fokuseret på det mål, at man træffer uhensigtsmæssige beslutninger bare for at nå målet, hvis det er det eneste, man bliver målt på, siger han til Ritzau.

Ugens indledende sættemøder bliver afholdt mellem de partier, der er enige om at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det er kun Nye Borgerlige, der fortsat ikke har tilsluttet sig det reduktionsmål.

De egentlige forhandlinger ventes at begynde i slutningen af denne uge.

Handlingsplan kommer senere

Klimaloven, som regeringen har sagt skal være på plads inden jul, skal bl.a. fastlægge, hvordan man skal måle og opgøre, om Danmark sænker sin samlede CO2-udledning, og i hvilket tempo det skal ske.

Præcis hvordan loven bliver udformet, er endnu uklart. Men regeringen har lagt op til, at den skal indeholde et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, at der skal være delmål, årlige opfølgninger, samt at Klimarådets rolle skal styrkes.

Ligeledes vil det skulle aftales, om Danmark vil kunne opfylde sit reduktionsmål ved at opkøbe CO2-kvoter i udlandet, hvilket de røde partier indtil videre har afvist vil kunne tælle positivt med i det danske CO2-regnskab.

Herunder kan der i klimaloven komme en stribe andre tiltag, der vil kunne styre klimapolitikken i årtier.

Blandt andet hvordan man måler effekten, hvor den skal måles, og hvilke sanktioner der skal være.

Men selv om klimaloven ikke vil betyde en direkte reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser, så vil den få stor betydning, vurderer direktør for Concito Christian Ibsen, der mener, en klimalov med et mål om 70 procents reduktion vil være »historisk«.

»Det er en fuldstændig afgørende ramme for en ambitiøs dansk klimapolitik, der skal række årtier ud i fremtiden. Det er ikke en lov beregnet til, hvad vi skal sætte i gang i morgen, men en bred aftale i Folketinget om, hvordan vi griber hele klimapolitikken an,« siger Christian Ibsen til Ritzau.

Klimaloven indeholder derimod ikke reelle løsninger til, hvordan regeringen vil nå sine mål for at reducere klimagasserne. De reelle løsninger må vente til foråret, hvor der skal forhandles om en klimahandlingsplan, der skal redegøre for, hvad der er nødvendigt for at kunne indfri reduktionsmålene i 2030.

Det er også her, de store politiske kampe ventes at blive udkæmpet. Her vil det efter planen blive tydeliggjort, hvad de forskellige brancher vil skulle efterleve, og den vil derfor beskrive, hvad der skal ske inden for blandt andet transport- og landbrugssektoren. Herudover har regeringen tilkendegivet, at handlingsplanen vil dække områder som energieffektiviseringer af byggeri samt prioritere mere havvind, skovrejsning og kystsikring.