Samuelsen afviser Løkkes velfærdsløfte: Håndbremsen er sluppet

Liberal Alliance ønsker at bruge penge fra råderummet på skattelettelser. Det strider imod Løkkes plan.

Anders Samuelsen (LA) ankommer til valgkampens første partilederrunde på DR på Christiansborg, tirsdag den 7. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan få svært ved at indfri sit »velfærdsløfte«. I hvert fald hvis det skal ske med opbakning fra den nuværende regeringspartner Liberal Alliance.

LA-leder Anders Samuelsen afviser Lars Løkke Rasmussens ønske om at bruge 69 ud af 70 milliarder kroner i råderummet frem mod 2025 på kernevelfærd.

»Håndbremsen er ligesom sluppet nu«, siger Anders Samuelsen om Løkkes forslag og tilføjer:

»På valgkampens dag to er der sat gang i et kapløb om at bruge flest penge på den offentlige sektor. Det er en forkert vej at gå. Det er skatteborgerne, som har betalt de her penge. Nu konkurrerer nogle politikere om hurtigst muligt at bruge dem frem for at overveje, om skatteborgerne skal have nogle af pengene tilbage«, siger Samuelsen.

/ritzau/