Samme morgen som Mette Frederiksen blev justitsminister, noterede hun og Martin Rossen vinderstrategien på en serviet

Dagens politiske morgenpost: Martin Engell-Rossen ser sorte skyer over Europa, Greves borgmester fortæller om at være centrum for løgn om affære, og Kaare Dybvad Bek kritiserer den borgerlige oppositions udlændingepolitik. Hele dit politiske overblik her.

Martin Rossen var i mange år Mette Frederiksens højre hånd. Han forlod sin post i 2020 – et år efter Frederiksen blev statsminister – til fordel for et job i Danfoss. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til dagens politiske morgenpost. 

I weekenden holdt de fire borgerlige oppositionspartier deres såkaldte borgerlige konvent og kom i den forbindelse med 50 politiske forandringer, der skal gennemføres i løbet af de første 100 dage, hvis det lykkes dem at få flertal for en borgerlig regering.