Samlet overblik: Sådan vil regeringen bruge pengene næste år

Her får du et overblik over, hvilke områder der vil få flere eller færre penge næste år, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde tidligere på ugen regeringens forslag til finanslov. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Et løft til velfærden, færre udgifter til asylansøgninger og en styrkelse af skattevæsenet er blandt løfter i regeringens nyligt fremsatte oplæg til statens budget for 2017 – også kendt som Finansloven.

Forhandlingerne er så småt begyndt, men hvordan er det egentlig, regeringen lægger op til at fordele den store pose penge, vi lægger vores skattekroner i?

Det kan du finde svar på i den nedenstående grafik, der bygger på nye tal fra Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Grafikken viser, om et område vil fylde mere eller mindre på næste års budget i forhold til i år.

I alt er der 10 overordnede områder i det offentlige budget.

Den største post er social beskyttelse, som 44 procent af det samlede statsbudget går til. Den dækker over sociale ydelser i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, alderdom og boligstøtte og den slags.

Beløbet er en anelse større end sidste år, men det skal både ses i lyset af inflationen, og at det samlede budget i forslaget til Finansloven er 1,5 procent større end budgettet for i år.

Den procentmæssige andel er derfor en lille smule mindre – fra 44,21 til 44,14 procent.

Næststørste andel er sundhedsvæsenet, der vil komme til at fylde lidt mere i budgettet næste år, hvis det står til regeringen.

Omkring 16 procent af Finansloven er øremærket hospitalstjenester, medicin, apparater, behandlinger, og hvad der ellers hører under det danske sundhedsvæsen.

En tredje større post er undervisning, der tegner sig for lidt mindre end 13 procent i regeringens finanslovsforslag.

Forslaget lægger op til at tilføre folkeskolen flere penge, mens ungdomsuddannelser og videregående uddannelser må nøjes med færre.