Sæt kryds for en ny kurs i Europa

Jeppe Kofod (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag er der valg til Europa-Parlamentet. Jeg håber, at du vil sætte kryds ved socialdemokraterne så vi kan få sat en ny kurs for Europa.

Europa er i en dårlig tilstand efter 15 år med borgerligt flertal. Vi har 26 millioner arbejdsløse. Vi har virksomheder, der konkurrerer på at dumpe lønnen. Vi har banker, der spekulerer og snyder i skat for 7.500 milliarder kroner om året. Vi har et klima, der er ved at løbe løbsk.

Det skal vi have gjort op med. Det gør vi ikke ved at lukke os inde bag grænsebomme. Det gør vi ikke ved at melde os ud af EU, som er konsekvensen af Dansk Folkepartis politik. Det vil kun gøre os fattigere og sætte os uden for indflydelse på tidens udfordringer.

Vi kan kun gøre en forskel ved at melde os ind i kampen og kæmpe for en ny rød politik i EU. Det kæmper socialdemokraterne for. Vi har brug for en stærk socialdemokratisk gruppe i Europa-Parlamentet for at vinde kampen.

Derfor håber jeg, at du i dag vil sætte kryds ud for Socialdemokraterne og for en ny kurs i Europa.