Sådan vil stemmesedlen se ud til afstemning om forsvarsforbehold

Lovforslaget til den folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, der er på vej, er klart. Også ordlyden.

1. juni skal danskerne stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udenrigsministeriet har udsendt det lovforslag, der skal danne rammen om en folkeafstemning for eller imod at opgive det danske EU-forbehold, der dækker over militært samarbejde.

Afstemningen finder sted 1. juni, og et stort flertal støtter, at teksten på stemmesedlen vil være:

»Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?«

Udformningen af spørgsmålet møder hård kritik fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der er imod at afskaffe forbeholdet:

»Jeg føler mig hensat til en orwellsk verden, hvor man har opfundet sit eget sprog,« siger formanden med reference til den britiske forfatter George Orwell, der i sin ikoniske roman "1984" beskrev en dystopisk fremtid, hvor selve sproget af et fascistoidt regime bliver brugt til at undertrykke befolkningen.

»At man hverken nævner EU, forbehold, militær eller hær i spørgsmålet, er helt forrykt. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er helt bevidst, for det var det samme, man gjorde ved afstemningen om retsforbeholdet,« fortsætter han.

Heller ikke Enhedslisten har meget til overs for spørgsmålet, som danskerne blive stillet.

»Det er at fifle med demokratiet og minder om direkte snyderi. Vi stemmer om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, så det bør jo fremgå af temaet.«

»Vi deltager allerede i europæiske samarbejder om sikkerhed. Det vi skal stemme om, er, om vi skal tilslutte os EUs militære dimension. Derfor ser jeg det som en demokratisk uskik, at man giver afstemningen en politisk tone,« siger gruppeformand for Enhedslisten Peder Hvelplund.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvis ministerium står bag lovforslaget, mener, at udformningen af spørgsmålet rammer plet.

»Jeg synes, det er et meget klart og forståeligt spørgsmål. For det er jo det, vi stemmer om. Siger man ja, så står vi sammen med de andre 26 EU-lande. Siger man nej, så står vi udenfor,« siger han.

»Og så er der desuden lovbemærkninger, hvor det er beskrevet, hvad forsvarsforbeholdet indeholder.«

Folkeafstemningen blev besluttet af et stort flertal i Folketinget, da en række partier i begyndelsen af marts indgik en aftale om at øge udgifterne til Forsvaret. Aftalen var udløst af, at Rusland sidst i februar invaderede Ukraine.

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative, der tilsammen tæller 130 mandater i Folketinget.

De seneste meningsmålinger viser et flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, selvom flertallet er svundet ind, siden afstemningen blev annonceret.

Om hvorfor forbeholdet skal fjernes, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen tidligere i marts:

»Tiden kræver sammenhold, ikke forbehold. Samarbejde og ikke enegang. Rusland-krisen viser mere end noget andet, hvor vigtigt det er, at Europa og Vesten rykker stadig tættere sammen og tager et større ansvar for vores egen sikkerhed.«

»Danmark skal altid være klar til at bidrage i fremtiden også uden forbehold,« sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/