Sådan vil Ida Auken lande sit »måneprojekt«: Stop for kulkraft, stop for dieselbiler om bare seks år, 87 havvindparker i Nordsøen

Hun er en af de mest markante stemmer i debatten om den grønne omstilling herhjemme. Med sine ambitioner på klimaområdet vil forhenværende miljøminister Ida Auken forvandle Danmark til en grøn førernation. Midlet? Stop for kulkraft, stop for dieselbiler om bare seks år, 87 havvindparker i Nordsøen, kød et par gange om ugen. Spørgsmålet er hvordan.

I sidste weekend marcherede tusindvis af mennesker, heriblandt Ida Auken, 2,5 kilometer gennem Københavns gader for at bekæmpe klimaforandringer med politisk handling. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Klimadepression.

Det er (endnu) ikke en diagnose, men – må man forstå – den sindsstemning, folk kommer i, når billeder af smeltende isflager, kæmpemæssige skovbrande, sult og vandmangel gør os så brødebetyngede og nedtrykte, at vi holder op med at tro på, at der er en fremtid for Jorden.

For snart 20 år siden fik Ida Auken en »klimadepression«.

Hun blev ramt af skyld og forargelse over vores måde at leve på, som ifølge hende »piller ved fundamentet for vores egen overlevelse«.

»At stå med den viden om klimaet og se, at der ikke var ret mange, der gjorde noget, slog mig først helt ud,« sagde hun om sin depression for et år siden i et interview med magasinet Alt for Damerne.

I dag har den radikale klimaordfører og forhenværende miljøminister for SF lagt sin vemod bag sig og i stedet taget kampen op politisk. For flere danskere er hun kendt som synonym med klima og grøn omstilling og er vel at betragte som en af de mest markante stemmer på klimadebattens danske venstrefløj.

Under overskriften Klimaet Først oplister Ida Auken i sin valgkampagne med godt 2.000 ord de vigtigste ting, Danmark skal gøre for at blive en grøn førernation. De visioner indebærer et stop for salg af diesel- og benzinbiler i 2025 (fem år før regeringens forslag), at vi lukker alle kulkraftværker i Europa og udtager én tredjedel af landbrugsjorden, så den ikke længere pløjes.

Danmark kan ifølge Ida Auken producere så meget havvind i Nordsøen, at det kan dække, hvad der svarer til 80 millioner menneskers elforbrug eller 70 gigawatt. Det kræver dog, at vi får både Holland og Tyskland med i et gigantisk projekt ude i Nordsøen.

Hvordan forestiller du dig, at vi skal få den vision ført ud i livet?

»Jeg forestiller mig, at vi sammen med de to andre energinet i Holland og Tyskland får tegnet et roadmap. Det kan godt være, at vi kommer til at trække på al vindmølleekspertise i verden og ind på vores område. Men for mig at se, er det her et sted, hvor vi har det allerstørste potentiale. Vi er nødt til at tage hidtil usete midler i brug. Og det her er den absolut klareste vision for at få leveret så mange kilowatttimer, at det faktisk begynder at ligne en troværdig klimaløsning.«

Hvor hurtigt skal det ske?

»Jeg tror, at vi relativt skal beslutte tre parker mere i de danske områder af Nordsøen. Der er screenet op til 12 gigawatt. Det Doggerbanke-projekt (omfattende udbygning af havvind, red.), jeg taler om, er først i begyndelsen af 30erne. Så vi har tid nu til at få uddannet folk på universitetet, så vi har tid til, at industrien er klar til, at vi kan mande op.  Hvis vi laver planen nu og får lavet en bred aftale om det, er jeg helt overbevist om, at investorerne også er der. Finansieringen vil være den mindste del af det, det er operatører. Det er mere at spørge Ørsted og Vattenfall, om de tror på, at de kan bygge så meget. Jeg tror på det.«

Vindmølleindustrien siger, at det bliver meget dyrt, hvis vi bygger mange møller på en gang. Hvordan vil du få det planlagt, så det ikke bliver dyrt?

»Jeg forestiller mig, at vi får tegnet planen ud, så industrien kan følge, og man kan investere og hyre efter det. Det er derfor, at det er et Marshall-projekt (omfattende økonomisk plan efter Anden Verdenskrig, red.). Det er et måneprojekt. Alle skal i den retning nu, men beslutningerne skal tages nu, for at vi kan gøre det om 12 år.«

Nogle forskere var ude i en rapport fra Nordisk Ministerråd og sige, at vi laver kæmpestore arbejder, som skærer meget meget lidt i udledningerne, i forhold til, hvad man kunne gøre andre steder, f.eks. isolere huse i Polen. Er du ikke bange for, at du slår ned på en vej, hvor vi sætter et måneprojekt i gang, uden at det giver den ønskede effekt?

»Jeg er langt mere bange for, at vi ikke sætter nogle projekter i gang – langt, langt, langt mere. Vi har fået 12 år til at vende det her dramatisk om af FN, og det vil sige, at vi skal ud og have skaffet det, der kan erstatte den sorte energi.«

Du siger, at du er mere bange for, at vi ikke gør noget. Anerkender du så, at der er andre lande i EU, der sviner mere, hvis vi laver den omlægning, fordi de kommer til at udlede mere?

»Sådan er kvotesystemet. Det er klart, at vi skal i gang med at have en bund under kvoteprisen. Hvis man kunne komme til at outprice (udkonkurrere, red.) kul, inden kvoteprisen overhovedet er indregnet, så er det en af de allerstørste gevinster her. Jeg er nødt til at sige, at vi er der i verdenshistorien, hvor vi har nølet i for mange år.«

Et af de store væsentlige budskaber fra Ida Auken er at dreje nøglen om i samtlige Europas kulkraftværker for at få skåret udledningen fra kul markant ned.

»Vi skal i gang med at lukke kulkraftværkerne i Europa. Det er for alvor noget, der batter,« siger hun.

Men 75 procent af stenkulværker er det allerede besluttet at lukke politisk. Hvis vi lukker det for hurtigt, kommer vi til at skulle opføre gasværker i stedet for at sikre gasværkerne. Er det ikke en risiko?

»F.eks. I Danmark skal vi ikke lukke vores gas …

Der er kul andre steder i Europa. Hvad vil du gøre der?

»Forsyningssikkerhed er hele vejen igennem et tema. At man går og lukker atomkraft i stedet for kulkraft på det her tidspunkt i verdenshistorien virker forkert.«

Siger du, at det er forkert at lukke atomkraft?

»Det, jeg siger, er, at hvis det var mig, der var den tyske regering, så havde jeg øjnene stift rettet mod at lukke kulkraft, og så kunne vi lukke atomkraft noget senere.«

»Jeg er sikker på, at kommissionen har fuldt blik for, i hvilket tempo kulkraftværkerne skal lukkes. Men de skal jo lukkes hurtigere, end industrien siger. Man skal huske, at der er vind 98 procent af tiden, hvis vi bygger det projekt i Nordsøen.«

For at komme i mål med sin vision er det et centralt omdrejningspunkt for Ida Auken at få bremset udledningerne fra transporten i Danmark og EU.

Du siger, at fra 2025 skal vi stoppe salget af nye benzin- og dieselbiler – skal vi gå solo i Europa, eller skal vi have alle 26 lande med?

»Det er altid bedst, at få alle lande med, men bare det, at Danmark gør det, og jeg mener også, at Holland og – er det Sverige, der også har sagt det? Der er et par andre europæiske lande, der har den samme politik. Det, ved jeg, er en del af debatten om Volkswagen i Tyskland, og nu har Connie Hedegaard lige fortalt, at de kommer til at investere 300 milliarder i elbiler og regner med helt at udfase dieselbiler. Jeg mener bare, at Danmark endelig skal tilbage i rollen som et land, der leder noget i Europa. Vi har ikke ledet noget siden, at Svend Auken ledte vindmøllerne, og så havde vi en god energiaftale i 2012, og siden da har vi ligget bagud i feltet.«

Det er en vision, det forstår jeg. Men ifølge Finansministeriet er det i strid med EU-retten, hvis Danmark alene forbyder salg af benzin- og dieselbiler, så …

»Jamen, der skal du se på, hvad Klimarådet siger. Man kan bare lave afgifterne så høje, at det er et de facto forbud, og det er EU-medholdeligt.«

Men ved Finansministeriets jurister ikke det?

»Finansministeriet har en dagsorden og er meget optaget af at få deres 50 milliarder kroner i kassen på den sikreste måde. Og derfor er de ikke ret glade for den omlægning til elbiler, så det bliver aldrig deres jurister, der kommer til at lede en grøn omstilling i Danmark. Nej, det ved Klimarådet, og det har de styr på.«

Finansministeriet siger 90 milliarder kroner frem mod 2030 med en million grønne biler og stop for salg af diesel- og benzinbiler. Hvad koster din plan?

»De Radikale har lavet en model, hvor vi lægger registreringsafgiften om, så dieselbilerne bliver dyrere, og i takt med, at elbiler bliver det naturlige valg, så skal der genindfases en afgift på dem, sådan så man stadig hiver de samme mængder i kassen. Det kan være en registreringsafgift, når de bliver konkurrencedygtige, eller ved roadpricing.«

I dit regnskab kommer du til at mangle en del af de energiafgifter, der udgjorde 34 milliarder kroner i 2018 ...

»... Men det kommer ikke til at mangle, hvis vi genindfører registreringsafgiften i takt med, at elbiler bliver konkurrencedygtige, og så er det klart, at man også skal kigge på, hvor længe ellen til elbiler skal være helt afgiftsfritaget. Der skal vi se på, hvornår der er en break-even, når markedet tager hul på det. Så kan man igen begynde at tage ting og lave roadpricing for at hente de sidste midler i kassen.«

For at finansiere vil du altså også putte registreringsafgift på bilen og afgift på ellen, og så er roadpricing en del af det?

»Det vil vi gerne lave et storskalaforsøg med, så man bedre kan sige noget om, hvor meget der kommer i kassen alt efter, hvad man sætter afgiften på.«

Ud over at få masser af vind ind i den europæiske elforsyning, skeler Ida Auken også til landbruget, der ifølge hende kommer til at holde for i bestræbelserne på at få barberet af Danmarks udledning af drivhusgasser.

Du nævner også i din version, at en tredjedel af landbrugsjorden ikke skal pløjes. Hvorfor er det vigtigt?

»Først og fremmest skal vi tage det ud af intensiv drift, fordi det både giver meget CO2 og lattergas og metan, og det løser en stor del af kvælstofproblemet. 80 procent af landbrugsarealet, som fylder over 60 procent, er dyrefoder. Det er en sårbar position at være i for et erhverv, fordi man er så fokuseret på en produktion, der kommer i krise de kommende år. Jeg tror, kød kommer i klemme, og jeg tror, der kommer alternativer, der er plantebaseret, der kan give rigtig store problemer for dem, der ikke har set det komme.«

Hvis man spørger Concito om det her, er det rigtigt, at det sparer på udledningerne i Danmark, men de mener også, at det flytter produktionen et andet sted hen – i fagsprog lækage. Hvorfor skal man gøre det i Danmark?

»Hvert land skal løse nogle problemer og lave nogle ting om, for at det er troværdigt.«

Men er det så ligemeget, hvis det faktisk ikke gør den store forskel …?

»Jeg tror ikke på, at lækageeffekten er så høj. Vi sætter 300-400 millioner af til, at man kan blive markant mere effektiv i sin produktion i det eksisterende landbrug. Og jeg tror ikke på, at verdensmarkederne kommer til at fortsætte lineært på kødforbruget.«

Så tror du, at fx kineserne har tænkt sig at stoppe med at importere de kæmpemæssige mængder af fx svinekød?

»Væksten i Kina kommer til at flade ud, og så tror jeg, at når der kommer et alternativ til hakket oksekød, som smager sundere og ikke udleder så meget CO2, så begynder folk at skifte.«

Du nævner i din vision, at det kun skal være normalt at spise kød et par gange om ugen. Hvor tit spiser du selv kød?

»Det gør jeg … et par gange om ugen. Lidt mere når jeg skal lave mad til mine børn, fordi de gerne vil have det. Jeg prøver at opdrage dem til at spise mindre kød. I øjeblikket er det nærmest ikke, fordi det kun er til mig selv, når jeg drøner rundt i valgkampen.«

Finansministeriet har ikke ønsket at kommentere Ida Aukens udtalelser om, at det aldrig bliver ministeriets jurister, der fører an i den grønne omstilling.