Sådan vil Dagpengekommissionen lave systemet om

Dagpengekommissionen anbefaler 11 centrale ændringer af dagpengesystemet.

Dagpengekommissionen med professor Nina Smith som formand afrapporterer sit arbejde og præsenterer anbefalinger til dagpengesystemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Efter godt et års arbejde har Dagpengekommissionen i dag fremlagt sine anbefalinger til, hvordan man kan lave et nyt dagpengesystem.

Kommissionen har, siger formand Nina Smith ved fremlæggelsen, haft til hovedformål at udarbejde et system, der giver større tryghed, mere tilskyndelse til at tage et job og samtidig moderniserer og automatiserer dagpengesystemet.

Her er dagpengekommissionens 11 centrale anbefalinger.

Genoptjening: Ledige der arbejder i løbet af deres ledighedsforløb skal fremover kunne forlænge dagpengeperioden med op til et år. Beskæftigelse i timer indsættes på en beskæftigelseskonto, der kan veksles til dagpengeret i forholdet 1:2. Det betyder, at én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge.

Beregning af dagpengesatsen: Sker kun ved nyindplacering. Det vil ske på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Det nuværende princip om seneste tre måneder droppes.

Forbrug i timer: Dagpengeretten forbruges fremover i timer, så forbruget stemmer overens med det, der udbetales. I dag forbruges den i uger - uanset hvor mange dage i ugen, man har fået dagpenge.

Karensdage: Hver tredje måned udbetales to dagpengedage mindre - det vil sige otte på et år. Det sker dog ikke, hvis den ledige har været beskæftiget i mindst 15 dage i løbet af de seneste tre måneder.

Dimittendsats: Satsen for dimittender reduceres fra 82 til 78 pct. af den maksimale dagpengesats.

Supplerende dagpenge: Supplerende dagpenge forbruges fremover i måneder. Retten er ved indplacering otte måneder, og den genoptjenes fleksibelt ved beskæftigelse på mere end 146 timer pr. måned. Én måneds arbejde giver to måneders dagpenge. I det nuværende system er der en regel om, at en periode med supplerende dagpenge skal være fuldt opbrugt, før man kan genoptjene en ny. Denne regel skrottes.

Tilknytningskrav: Der indføres en måned uden ydelse for personer, der i løbet af de seneste otte år har været på dagpenge i fulde fire år. Personen får i så fald kun en dagpengeperiode på et år og 11 måneder.

G-dage: Arbejdsgiveren skal betale dagpenge til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle ansættelser, også de helt kortvarige. I dag er kravet tre dage - til gengæld gælder det ikke for korte ansættelser.

Modernisering: Dagpengeretten optjenes fremover i indkomst. Man skal have tjent 17.700 kr. om måneden i et år (212.400 kr.) i løbet af de sidste tre år for at være berettiget til dagpenge. I dag optjenes dagpengeretten i timer (1.924 timer).

Digitalisering: Dagpengesystemet overgår fra et ugebaseret til et månedsbaseret system på baggrund af registerdata. Det betyder, at en større del af administrationen kan foregå automatisk.

Overskydende timer: Reglerne om, at overskydende timer skal afspadseres, før der kan udbetales dagpenge, afskaffes.

Kilde: Dagpengekommissionens rappport