Sådan stopper vi Ruslands provokationer

Jeppe Kofod (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Så skete det igen. Russerne har igen krænket et nabolands grænse. Denne gang var det finnerne der skulle prøves af. Det skete ved at sende en ubåd ind i farvandet omkring den finske hovedstad, Helsinki.

For en god ordens skyld bør nævnes, at det endnu ikke er bekræftet, at der virkeligt var tale om en russisk ubåd.

Men lad os nu være realistiske, det har næppe været hverken en svensk eller en tysk ubåd, der har forvildet sig ind over den finske søgrænse og taget hvil udenfor Helsinki. Og hvis det var, så havde de nok selv indrømmet fejlen, inden finnerne blev nødt til at fyre med varselsskud.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er russerne der igen er på spil. Det er en helt bevidst taktik fra Putins side. Den gamle KGB-officer taler fortsat kun fortidens sprog, et handlingens sprog. Den kolde krigs sprog. Og han taler for tiden med meget store bogstaver.

Sverige og Finland prøves af med ubåde, der sendes helt ind til kysten. Længere mod syd testes vores egne grænser af med kampfly. På Bornholm høres stadig oftere de tunge drøn af vores egne F-16 fly der iler russerne i møde.

I Danmark er vi gået foran. Med Forsvarsminister Nicolai Wammen for bordenden er der blevet taget initiativ til et styrket nordisk forsvarssamarbejde. Det er både godt, vigtigt og helt nødvendigt.

Europa bør nu følge trop. EU er ikke noget forsvarssamarbejde. Det har vi NATO til, men EU er dog alligevel et centralt tandhjul i vores, og navnlig i Finlands, sikkerhedspolitik.

Finland, som ikke er medlem af NATO, står meget alene overfor den russiske bjørn – hvis altså ikke det var for EU. Det placerer et tungt ansvar på EU’s skuldre – i praksis på EU’s Udenrigschef og på EU’s medlemslande.

Det ansvar bør EU nu vise sig moden til at leve op til. Mener vi noget med vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så må EU’s Udenrigschef, Federica Mogherini, klart fordømme enhver krænkelse af suveræne europæiske landes territorium.

Derudover må der tages initiativ til et styrket samarbejde om både civil og militær overvågning af Østersøregionen.

Det handler ikke kun om at vise handlekraft overfor Rusland. Det handler i allerhøjeste grad også om sikkerhed, og om at reducere faren for utilsigtet aggression. Sandheden er, at jo før vi opdager de russiske kampfly og ubåde, jo hurtigere kan vi afvise dem og jo mindre er risikoen for nær-kollissioner, eller for at vi, som Finland, bliver nødt til at affyre varselsskud.

Og der er masser vi kan og skal gøre i EU-regi. Vi skal styrke den civile overvågning af luftrummet i Østersøen, så vi kan undgå de livsfarlige nær-kollisioner som vi har set i luftrummet mellem København og Bornholm, og vi skal koordinere den samlede europæiske indsats mod Rusland.

Kun ved at holde hånd i hanke med russerne fra det øjeblik de forlader eget farvand eller luftrum kan vi stoppe den bølge af russiske kampfly og ubåde der for tiden flyver og sejler mod os.

Det er bare om at komme i gang!