Sådan ser Kristian Jensens drømme-Danmark anno 2050 ud

I »Kristianstrup« har kernefamilien fået en revival og her er det børnenes faglige niveau frem for alder, der afgør, hvem de undervises sammen med. Her er fleksibiliteten så stor, at de færreste har faste arbejdstider.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politik er kompromisets kunst. I hvert fald i Danmark, hvor vælgerne har tradition for at sammensætte Folketinget, så intet parti har absolut flertal.

Her er godt politisk håndværk ikke at stå stejlt på sit, men at lave politiske aftaler, som alle involverede partier kan genkende sig selv i. Seneste eksempel er folkeskolereformen, hvor Venstres næstformand Kristian Jensen blev sendt på banen som forhandler for sit parti, da det for alvor begyndte at snerpe til.

Venstre fik ikke alle, men mange af deres krav igennem og udsigten til, at danske elever fremover kommer til at gå væsentligt flere timer i skole, får engelsk fra. 1. klasse og lektiehjælp på skolen er så vigtige landvindinger, at Kristian Jensen ikke lægger skjul på, at det er et kompromis, som han er rigtig stolt af. Et bredt forlig, som vil få stor betydning for fremtiden. Men tænk engang, hvis politikerne ikke var nødt til at gå på kompromis, men blot kunne arbejde frem imod deres idealsamfund. Hvordan ville Danmark så komme til at se ud ? Hvis Kristian Jensen for eksempel kunne folde sit bud på et liberalt samfund fuldt ud, ikke bare når det gælder skolepolitik, men også når vi taler miljø, skatte, velfærds- og værdipolitik. Vi har givet ham muligheden for at slippe idealerne løs og byder indenfor i Kristian Jensens drømmesamfund anno 2050.

Det første man bemærker, når man træder ind i Kristianstrup i år 2050 er den fleksibilitet, som gennemsyrer hele samfundet. Industrisamfundets opdeling i hvile, arbejde og fritid er endegyldigt afskaffet for langt de fleste mennesker. Myldretiden og bilkøerne klokken otte om morgenen og 16 om eftermiddagen er spredt ud over hele døgnet for folks arbejdstid er langt mere individuelt tilrettelagt end vi kender det i dag. Frisøren holder åbent, når folk har tid til at blive klippet. Journalisten er på arbejde, når historierne er der. Og pædagogerne passer børn, når forældrene har brug for det. Man arbejder, når der er arbejde og holder fri, når der ikke er.

"Folks arbejdstider vil variere meget mere og man vil kigge tilbage på vores tid og sige hold kæft, hvor var det mærkeligt, at de fleste mødte kl. 8.00 og gik hjem kl. 16.00," siger Kristian Jensen.

Når forældrene i Kristianstrup afleverer deres børn i vuggestue eller børnehave stempler de i bogstaveligste forstand ind. Faste dagsinstitutionstakster og rigide åbningstider er noget, der hører fortiden til. I stedet er forældrene udstyret med et klippekort og betaler for det antal timer, som de benytter sig af pasningstilbuddet - uanset om det er 35 timer eller 70 timer på en uge. Hvor mange timer børnene er i daginstitution er forældrenes ansvar og valg.

"Jeg har en tiltro til, at det vil regulere sig undervejs, og at ingen børn vil være i pasningsordninger 70 timer om ugen gennem hele deres barndom. Giver forældre i en periode deres børn en 70-timers uge for at løse væsentlige arbejdsopgaver, så vil de typisk have mulighed for at trække børnene ud af institution i andre perioder," siger Kristian Jensen.

I år 2050 prioriterer folk, at få flere børn end i dag. Den traditionelle kernefamilie har fået en revival og familier med tre børn er mere reglen end undtagelsen. Mange af de voksne, der har oplevet at være skilsmissebørn i 70´erne, 80´erne og 90´erne vil vælge det forpligtende og nære fællesskab, som kernefamilien er, til. Samtidig vil både voksne og børn have brug for, at være rodfæstet i familien for at kunne håndtere de mange valg og den omskiftelighed, som følger af et samfund med enorm fleksibilitet.

Det gælder ikke mindst skolebørnene i Kristianstrup, som kun har sporadisk tilknytning til en stamklasse, hvis de da overhovedet har en. Med folkeskolereformen fra 2013 er det lykkedes at løfte børnenes faglige niveau betragteligt og for at kunne fortsætte den udvikling undervises eleverne i 2050 sammen med andre børn på samme faglige niveau i stedet for at blive undervist med dem, der er på alder med dem selv. I folkeskolereformen fra 2013 var stamklasser fortsat bærende, men det er de ikke i 2050.

"Børnene er blevet testet og vil tage de fag, der skal til for at nå op på en fuld skoleuge, når de bliver udbudt på deres niveau. Der kan sagtens sidde en på otte år og en på ti år til den samme time, fordi de er på samme niveau og har brug for samme undervisning for at blive løftet videre. På den måde er man kommet ud over det undervisningsdifferentieringshelvede, som vi kender fra i dag," siger Kristian Jensen.

Om børnene i Kristianstrup går i en privat eller offentlig skole er der ingen, der tænker over. Den debat er helt afideologiseret. Det er fortsat en offentlig opgave, at sikre børnepasning, undervisning og ældrepleje, men det vil i langt højere grad end i dag være private udbydere, der driver institutionerne, fordi det skaber mere konkurrence og innovation. I 2050 vil der i det hele taget være en langt støre mangfoldighed af offentlige institutioner. Nogle vil være kommercielle, andre vil være foreningsdrevne og andre igen vil være offentligt, som langt de fleste er i dag.

Bevæger man sig rundt i boligområderne i Kristianstrup, så vil de fleste huse og lejligheder, som man kommer forbi være ejerboliger. Det er ikke alene fordi, det er mest attraktivt at eje.

"Når man ejer sin bolig er det med til at skabe en større tilknytning til det sted, hvor man bor. En større rodfæstelse. I 2050 vil verden være endnu mere omskiftelig end i dag og derfor tror jeg, at der vil være en endnu større efterspørgsel efter et sted, hvor man hører til," siger Kristian Jensen.

I carportene holder der typisk en elbil og formentlig står der også nogle elcykler op af husmurerne i Kristianstrup. For i 2050 har vi udviklet os til primært at være et elsamfund. Den mængde af overvejende fossile brændstoffer, som Danmark tidligere var afhængig af, er erstattet af el, og det betyder at meget af det støj og møg, som man var vandt til i 2013 er erstattet af frisk luft.

I det hele taget er de teknologiske landvindinger i stigende grad rykket ind i folks hverdag og ud i det offentlige rum. Affaldssorteringen sker allerede, når du smider din coladåse i en skraldespand på vejen. Putter du den i det forkerte rum, får du den fluks tilbage i hovedet igen. Alt hvad der er metallisk bliver genanvendt, og alt hvad der er biodynamisk bliver afgasset og ført tilbage til jorden.

"Jeg har grundlæggende den filosofi, som egentlig stammer fra det gamle bondesamfund, at jorden er en gave man har fået af sine forældre med den forpligtigelse, at give den videre til sine børn i en bedre tilstand end man selv overtog den. Det synes jeg ikke helt vi har teknologierne til at leve op til nu, og jeg tror ikke på den der med at der er grænser for vækst, men vi vil i langt højere grad have de nødvendige teknologier i 2050," siger Kristian Jensen.

Betyder det, at der ikke vil blive sprøjtet og brugt kunstig gødning på markerne i dit drømmesamfund i 2050?

"Nej, der vil du finde en skillelinje mellem Kristianstrup og det samfund, som nogle af dem på venstrefløjen drømmer om. I Kristianstrup handler det om bæredygtighed. Økologi er ikke noget man snakker om længere. Hvis vi skal kunne brødføde befolkningen i verden i år 2050, så er vi nødt til at acceptere, at der bruges pesticider og kunstig gødning, der hvor jorden er robust nok. Det væsentlige er, at man kigger på, hvad jorden kan holde til," siger Kristian Jensen.

Han drømmer sig ikke tilbage til dengang, hvor der var mindre stordrift og mere Morten Korch over landbruget. I Kristianstrup er landbrugene blevet endnu større end de var i 2013. Det er simpelthen nødvendigt for at det kan være en ordentlig forretning. Men samtidig er flere bønder begyndt at slutte sig sammen i Andelsforeninger igen. Det er blevet moderne, at man går sammen om at have noget kødkvæg eller dyrke en bestemt form for grøntsager og giver forbrugerne et større indblik i, hvem der er leverandør af varerne.

Når borgerne I Kristianstrup er i supermarkedet for at handle ind til aftensmaden kan der meget vel både sidde en ekspedient med tørklæde og en med turban i kassen. Det er noget de færreste tager notits af, og man vil i 2050 have svært ved at sætte sig ind i, at der i 2013 var en diskussion om, hvorvidt ekspedienterne i en større dansk dagligvarekæde måtte have tørklæde på eller ej. I det hele taget er der et stort frisind overfor mangfoldigheden af ikke bare trosretninger, men også når det gælder folks forskellige levevis. Så længe borgerne holder sig indenfor lovens rammer og bidrager til samfundet er det op til dem selv, hvordan de ønsker at indrette sig. Begår de kriminalitet er konsekvensen til gengæld hård. Udenlandske statsborgere vil i langt højere grad end i 2013 blive hjemsendt, hvis de får en dom.

"Hvor man i dag i høj grad har en diskussion omkring de religiøse symboler - korset, kalotten, tørklædet, burkaen, så vil man i 2050 i langt højere grad acceptere, at folk har valgt den religion de har. Til gengæld vil man forudsætte at andre accepterer mit valg af religion. Ens tro er personlig, det er ikke noget vi skal forsøge at overbevise hinanden om. Vi skal hverken være påtrængende, anmassende eller missionerende overfor hinanden," siger Kristian Jensen.

DEBAT | Kunne du tænke dig at bo i Kristianstrup? Sæt ord på fordele og ulemper på facebook.com/berlingske

I Kristianstrup er der indtil flere kirker, lige fra store domkirker til små hvidkalkede landsbykirker. Men borgerne er ikke kun i kontakt med kirken, når der er barnedåb, konfirmation eller bryllup. I 2050 tilbyder folkekirken sig i flere roller end den gjorde tidligere i det nye årtusinde. Kirken har fået en mere håndterende rolle, hvor den laver opsøgende arbejde blandt misbrugere og socialt udsatte og organiserer besøgsvenner til ensomme ældre. Ikke som en erstatning for det offentlige, men som et supplement.

I 2050 vil ældrepleje, sundhed og uddannelse nemlig fortsat være offentligt finansieret. Og der vil stadig være universielle ydelser som kontanthjælp, dagpenge og folkepension. Alligevel vil folk i langt højere grad end i dag tage ansvar for f.eks. at spare op til alderdommen. Som liberal drømmer Kristian Jensen selvsagt om et mere konkurrencedygtigt skattetryk. Hvor lavt han ideelt set synes skatten på arbejde bør være, vil han imidlertid ikke ud med. Nok taler vi 37 år ud i fremtiden, men selv i det fremtidsscenarie, er skat et ømtåleligt spørgsmål.

"Men jeg vil sige så meget som, at i 2050 har vi afgivet det verdensmesterskab i skattetryk, som jeg modtog da jeg var skatteminister. I stedet er det Italien og Frankrig, der har OECDs højeste skattetryk. Det skyldes, at de i dag har enormt rod i økonomien men manglende mod til at gennemføre reformer som i Danmark, hvor vi har fremtidssikret økonomien ved blandt andet at lave en efterløns- og dagpengereform," siger Kristian Jensen.

I 2050 har danske politikere fortsat mod til at lave de nødvendige reformer, ligesom de har mod til at engagere sig i omverdenen. Danmark vil deltage i flere internationale operationer end vi gør i dag, men det vil fortsat være som en del af et militært samarbejde med landene omkring os. Heller ikke i 2050 vil det danske forsvar have uanede ressourcer, og det vil ikke være muligt, at være til stede i flere land i det omfang, som man indtil 2014 f.eks. var til stede i Afghanistan. Men holdningen blandt borgerne i Kristianstrup er klar. Friheden til at ytre sig og leve som man vil, er ikke noget, der bør være forbeholdt borgerne i nogle lande og ikke andre. Når folk først har smagt friheden, er det noget alle ønsker. Derfor er det nødvendigt i endnu højere grad end i dag, at fordømme de overgreb, der sker på folk som demonstrerer for deres ret til frihed, også hvis det sker i lande, som vi normalt betragter som vores venner. Og det er nødvendigt at deltage i politi- og militært samarbejde i verdens brændpunkter. For Kristianstrup er et samfund, der åbner sig mod omverdenen, både når det gælder samhandel og sikkerhed.