Sådan ser aftalen for Kriminalforsorgen ud

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og de Konservative er blevet enige om en ny flerårig årsaftale for Kriminalforsorgen.

Samlet set tilføres Kriminalforsorgen 1,75 milliarder kroner over de kommende fire år.

Det indeholder aftalen:

Flere fængselspladser
Der etableres 200 nye fængselspladser.

Styrket sikkerhed

Adskillelsen af bandemedlemmer og øvrige indsatte styrkes.

48 pladser målrettes negativt stærke indsatte i Statsfængslet Østjylland, det såkaldte rockerfængsel.

Indsatsen mod indsmugling af narkotika og mobiltelefoner intensiveres.

Indsatsen for at sikre hjælp og støtte til personer, der vil ud af bande- og rockermiljøet, styrkes.

Flere sendes hjem
Flere udvisningsdømte udlændinge skal afsone i deres hjemlande.

Færre gengangere i fængslerne
Uddannelse af indsatte skal sikre færre gengangere. Samtidig skal den forebyggende indsats målrettes den enkelte.

Mere samfundstjeneste og fodlænke
Brugen af samfundstjeneste og fodlænke skal øges, da det kan medvirke til at forebygge kriminalitet.

Pengene kommer fra:

Målretning af tilskud til tandrensning for voksne: 720 millioner kroner. Parterne er enige om, at der kun skal gives offentligt tilskud til tandrensning ud fra et sundhedsfagligt behov.

Målretning af mentorordningen: 360 millioner kroner. Mentorordningens formål er at understøtte borgere, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. Parterne vil afskaffe ordningen for de mest ressourcestærke gruppe af indkomstoverførsler.

Reduktion af varigheden for offentlige løntilskud: 315 millioner kroner. Parterne er enige om at reducere varighedsbegrænsningen på offentlig ansættelse med løntilskud fra seks til 12 måneder.

Syvende fase af Statens Indkøbsprogram: 162 millioner kroner.

Reduktion af Fonden for Velfærdsteknologi: 195 millioner kroner.

Kilde: Justitsministeriet