Sådan ønsker politiet at overvåge internettet

Rigspolitiet ønsker at genindføre den stærkt omdiskuterede sessionslogning, der i praksis betyder, at folks færden på internettet registreres. Politiko.dk bringer dokumentationen, der viser politiets ønsker.

Foto: Casper Christoffersen

Selvom den omstridte registreing af danskeres færden på nettet for nylig blev skrottet, så presser politiet på for at få den såkaldte sessionslogning genindført.

Det fremgår af dokumenter fra møder mellem teleindustrien og Rigspolitiet, hvorfra Politiko.dk her bringer de centrale passager.

Forud for et møde i medio december 2014 mellem Rigspolitiet og teleindustrien har Rigspolitiet udfærdiget et notat, der viser, hvilke typer af oplysninger om tele- og internettrafik, som politiet vurderer at have afgørende betydning for politiets efterforskning.

Her begrundes politiets ønske om at genindføre sessionslogning med, at »kommunikation flytter sig gradvist, men hastigt, over fra analoge platforme til digitale platforme«, og at det er afgørende for politiets efterforskning at få oplysninger om »hvem der kommunikerer med hvem i hvilket tidsrum, og hvor de pågældende var på det pågældende tidspunkt, hvad enten de kommunikerede via telefoni eller internet, analogt eller digitalt.«

Det efterfølges af en prioriteret oversigt over oplysninger om internetadfærd, som kan registreres.

Dokumentation: Læs politiets notat og oversigt her.

Et andet notat på seks sider beskriver telebranchens respons til Rigspolitiets ønske om at genetablere sessionslogning. Politiko.dk fremhæver nedenfor de fem hovedemner, som diskussionen mellem Rigspolitiet og teleindustrien berørte.

Tilstede ved mødet var Teleindustriens Politigruppe, herunder Teleindustrien, Telenor, Stofa, TDS, Telia, 3, Dansk Kabel TV og Global Connect.

1. Skepsis over lovgrundlag
På mødet indledte Teleindustrien med at sige, at branchen har principielle og overordnede betænkeligheder i forhold til logningsregler, fremgår det at notatet. EU har ophævet logningsdirektivet, og det vil være mest naturligt at afvente EU's arbejde på området, lyder begrundelsen, og så lufter Teleindustrien også en undring i notatet:

»Han (direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, red.) tilkendegav endvidere, at det i branchen har givet anledning til en del undren, at der umiddelbart efter de tidligere regler om sessionslogning var blevet ophævet blev indledt et arbejde om indførelse af nye logningsregler.«

»Endelig bemærkede han (direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, red.), at det var hans opfattelse, at selve processen vedrørende fremsættelse af det nye lovforslag, herunder det møde, som Rigspolitiet nu havde inviteret til, var forhastet.«

2. Logning stiller krav om nyt udstyr
Om udgifterne til sessionslogning siger TDC, at der ikke er »tvivl om« at »krav til logningsfaciliteter vil påvirke de udstyrs- og driftspriser, selskaberne får fra leverandørerne. Det gælder særligt, hvis der skal udvikles særlige danske funktionaliteter, der ikke er standard på det europæiske marked.«

3. Afskaffet logning vs. ny model
På mødet redegjorde Rigspolitiet for logning af forskellige typer af kommunikationsspor, som Rigspolitiet har fremsendt til Justitsministeriet. Herefter bliver de problemer, der var med de nu ophævede regler for sessionslogning drøftet. Rigspolitiet svarer:

»... at nogle udbydere havde implementeret logningsbekendtgørelsen på en sådan måde, at udbyderne i forbindelse med logning af internettrafik ikke kunne identificere datatrafikken for én bestemt internetabonnent.«

Den løsning havde ifølge Rigspolitiet skabt vilkårlig logning, fremgår det af notatet:

»Det var således vilkårligt, hvilke brugeres data der blev logget for hver 500. datapakke, og det var derfor en meget lille del af den enkelte bruges kommunikation, der faktisk blev logget.«

Teleindustrien siger i følge notatet, at myndighederne har været »for passive« i at håndhæve reglerne over for udbydere, der eventuelt ikke havde foretaget korrekt logning. TDC bemærkede hertil, at »logning af data for hver enkelt bruger vil generere betydelig større datamængder end de datamængder, som i hvert fald nogle udbydere havde logget i henhold til de tidligere regler om sessionslogning,« fremgår det af notatet.

4. Bekymring om kunder
Det var ifølge notatet Telias bekymring, at man endnu en gang »gik solo i Danmark og derfor risikerede at bygge mure om det danske telemarked. (...) Endelig var det deres (Telia, red.) opfattelse, at kunder generelt ikke brød sig om at blive overvåget.«

5. Logning og kendelser
TDC nævnte ifølge notatet, at logning i princippet burde kun ske fremadrettet efter en kendelse svarende til aflytning, men at dette vil være særdeles omkostningstungt og praktisk vanskeligt at gennemføre, og at det her ville være vigtigt, dels at omkostningsdækning er sikret, dels at det sker på baggrund af fælles EU-regelsæt.