Sådan fungerer tilvalgsordningen i praksis

Et af de spørgsmål, vi skal forholde os til 3. december er, om Folketinget i fremtiden skal kunne bestemme, hvilke EU-retsregler der skal gælde i Danmark uden at spørge befolkningen.

Med et ja d. 3. december kan politikerne på Christiansborg fremover tilvælge flere EU-regler på retsområdet.
Læs mere
Fold sammen

Den 3. december skal danskerne stemme ja eller nej til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som det hedder på stemmesedlen. Med en tilvalgsordning vil det fremover ikke være nødvendigt at spørge befolkningen, hvis politikerne på Christiansborg ønsker, at Danmark skal følge flere EU-regler på retsområdet.

Fold sammen
Læs mere

BT har spurgt EU-ekspert Lars Hovbakke Sørensen, hvad konsekvenserne af et ja og et nej vil være.

»Hvis du vil være 100 procent sikker på, at Danmark fortsat kan være med i samarbejde med andre EU-lande om terrorbekæmpelse, menneskehandel, narkotikahandel og andre former for grænseoverskridende kriminalitet, skal du stemme ja,« siger EU-eksperten til BT og fortsætter med argumentet for at stemme nej:

»Vil du være 100 procent sikker på, at vi aldrig i fremtiden kan risikere at blive påtvunget en fælles udlændingepolitik, skal du stemme nej. Politikerne har givet en garanti for et nej til fælles udlændingepolitik, som man kan stole 99 procent på. Men det er et politisk løfte – ikke en juridisk garanti,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Med et ja d. 3. december vil det danske retsforbehold blive omdannet til en tilvalgsordning. Det har to umiddelbare konsekvenser. For det første vil Danmark automatisk følge EU-reglerne på de 22 områder, som de EU-venlige partier bag afstemningen har valgt. Du kan læse om de 22 områder i ja-partiernes aftale her eller hos Folketingets EU-oplysning, hvor de har gjort sig umage for at forklare reglernes indhold i et sprog, der er til at forstå.

Den anden konsekvens af et ja er mere principiel. Grundlovens §20 fastslår, at det kræver et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer, hvis politikerne skal afgive suverænitet til eksempelvis EU uden at spørge befolkningen. Findes et så klart flertal ikke i Folketinget, skal spørgsmålet til en folkeafstemning, hvor den danske befolkning skal tage stilling til spørgsmålet.

Fold sammen
Læs mere

Men Grundlovens §20 vil ikke længere være relevant på retsområdet, hvis et flertal af danskerne stemmer ja. Formelt set vil en afskaffelse af retsforbeholdet nemlig betyde, at Danmark afgiver sin suverænitet på retsområdet til EU. Det betyder, at et almindeligt flertal i Folketinget fremover kan beslutte, at Danmark skal deltage i flere EU-regler på retsområdet uden at spørge befolkningen.

Ja-partierne kan argumentere for, at det vil stille Danmark i en bedre situation, hvor vi selv kan vælge, hvilke EU-regler, vi vil deltage i uden at skulle spørge EU om lov. Eksempelvis vil vi kunne være med i det europæiske politisamarbejde Europol uden at skulle forhandle med EU om en såkaldt parallelaftale.

Nej-siden vil derimod fremhæve det faktum, at et simpelt flertal i Folketinget kan beslutte, at Danmark skal følge flere EU-regler, end dem, vi stemmer om d. 3. december. Det er et demokratisk problem, mener de.