Sådan er reglerne

Lidt forenklet skal partierne blot oplyse overordnede poster og navnet på bidragsydere, som har givet mere end 20.000 kr. på et år.

De politiske partiers landsorganisationer i Danmark skal bagudrettet oplyse, hvor mange penge de overordnet modtager fra forskellige indtægtstyper i løbet af et år. Desuden skal partierne indberette, hvilke donorer der i regnskabsåret har givet mere end 20.000 kr. på et år. Partierne behøver ikke at oplyse de eksakte beløb fra bidragsyderne.

De politiske pengestrømme er reguleret i to love. Den første er "Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber", også omtalt som partiregnskabsloven (under Justitsministeriet). Denne lov kræver, at opstillede partier til Folketinget eller Europa-Parlamentet aflægger regnskab over overordnede indtægtsposter som f.eks. private indskud, og at partierne anfører navnene på private bidragsydere, som i regnskabsåret har givet mere end 20.000 kr.

Den anden lov er "Lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.", også omtalt som partistøtteloven (under Økonomi- og Indenrigsministeriet). Denne lov regulerer, hvordan partier kan søge partistøtte nationalt, regionalt og kommunalt. For at modtage partistøtte skal en kommunal eller regional partiforening indsende en erklæring over det forgangne og det kommende budgetår. Der er ingen egentlig regnskabspligt lokalt. Loven kræver, at partierne i kommuner og regioner for at få støtte skal indsende navn og adresse på private bidragsydere, som i det forgangne år har givet tilskud på mere end 20.000 kr.

Hos myndighederne kan man bede om aktindsigt i de lokale og regionale indberetninger. Offentlighedsloven undtager oplysninger om enkeltpersoners private forhold, hvorfor der ikke er offentlighed om den enkelte bidragsyder, medmindre donorens politiske ståsted er offentligt kendt.

Mange folketingskandidaters valgkamp bygger på midler fra den lokale partiorganisation.

Ikke-økonomisk støtte som lokaler og biler skal indgå i regnskaberne. Indirekte støtte, f.eks. fagbevægelsen eller arbejdsgiveres annoncer, skal kun indgå i regnskaberne, hvis kampagnen på forhånd er aftalt med et parti.

Der er ingen krav om offentlighed i enkeltkandidaters valgbudgetter, hvis kandidatens valgfond er placeret uden for partierne.

Et historisk perspektiv

De afgørende principper i partistøtteloven blev vedtaget i 1995 af de Konservative, Socialdemokraterne og de Radikale. Senere er loven blevet revideret, men de grundlæggende principper er ikke ændret i 20 år. I årevis har det været diskuteret, hvorfor Danmark trods massiv international kritik ikke har mere åbenhed om partistøtte.

Men blokkene på Christiansborg holder hinanden i skak.

Venstrefløjen kræver mere gennemsigtighed om beløb fra erhvervslivet; de borgerlige kræver mere gennemsigtighed om ikke-økonomisk støtte og indirekte støtte fra fagbevægelsen.

Desuden er loven om partistøtte vævet sammen med, at man som medlem af en fagforening aktivt skal melde fra, hvis man ikke ønsker at støtte et parti gennem sin fagforening. Ingen af de store partier har haft travlt med indgreb.

Af regeringsgrundlaget fremgår det dog, at regeringen vil undersøge mulighederne for at skabe øget åbenhed »om den økonomiske støtte til danske politiske partier.« Med afsæt i eksperters udvalgsarbejde er regeringen klar med et nyt forslag: Alle navne på donorer ned til 10.000 kr. om året skal offentliggøres; selve beløbets størrelse skal offentliggøres for større beløb; lokale partiforeningers regnskaber skal være offentlige, og det skal være slut med at omgå lovens ånd via pengeindsamlingsklubber. Men regeringen fik ikke landet en aftale hen over den politiske midte inden folketingsvalget, og skifter magten hænder til blå blok, er det tvivlsomt, om der overhovedet sker ændringer.