»Så kan jeg sidde tre måneder i fængsel et eller andet sted og slappe af,« sagde Claus Hjort til avisen. Nu er han sigtet for at røbe statshemmeligheder

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er blevet sigtet for at have delt statshemmeligheder. Det er dybt opsigtsvækkende, mener en række juraprofessorer, der ikke udelukker, at der kan komme flere sigtelser i sagen.

Det får eksperter til at spærre øjnene op, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er blevet sigtet for at overtræde en paragraf, der blandt andet handler om at røbe eller videregive statshemmeligheder. Søren Bidstrup

»Opsigtsvækkende«, »meget usædvanligt« og »uden fortilfælde«.

Det er blot nogle af ordene, som tre juraprofessorer sætter på det faktum, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag bekræftede, at han er blevet sigtet efter straffelovens paragraf 109.