S vil skærme børn mod fattigdom: Midlertidig børneydelse går i stort omfang til ikkevestlige

En social ydelse, der sidste år blev vedtaget af regeringen og dens støttepartier, havner primært hos arbejdsløse med ikkevestlig baggrund. Dette får både V og DF op af stolen, mens S holder på, at det handler om at beskytte børnene.

Selv om en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at over halvdelen af modtagerne af et midlertidigt børnetilskud har en ikkevestlig baggrund, afviser Socialdemokratiet, at det var forkert at indføre det midlertidige børnetilskud til familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Det siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund.

Regeringen har bebudet et nyt system for sociale ydelser og nedsat den såkaldte ydelseskommission, men indtil systemet kan komme på plads, har regeringen og dens støttepartier indført et midlertidigt børnetilskud til familier, som er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Det fremgår af et svar fra Beskæftigelsesministeriet, at cirka 60 procent af modtagerne har ikkevestlig baggrund, og det har fået Venstres ordfører for integrationsydelse, Morten Dahlin, til over for Berlingske at lange ud efter regeringen, idet man i Venstre mener, at regeringen traf en forkert beslutning, da den valgte at hæve ydelsen.

Det samme mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører og tidligere partiformand, Pia Kjærsgaard.

»Jeg er jo ikke overrasket. Det må jeg jo desværre sige. Når du siger ikkevestlig baggrund, så er jeg tilbøjelig til at tro, at man kan konkludere, at det er nordafrikanere og folk fra Mellemøsten. Jeg tror næppe, det er kinesere eller thailændere,« siger Pia Kjærsgaard.

Hun kalder det for »en ulykkelig sag«.

Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører

»Jeg er ikke voldsomt overrasket over tallene, og det er selvfølgelig ærgerligt og utilfredsstillende, at der er så mange med ikkevestlig baggrund, der er nødt til at få de ydelser. Det var jo bedre, hvis de kom ud på arbejdsmarkedet.«


»Det viser igen, at i de statistikker, som er dårlige for Danmark og dansk økonomi, der er der en overvægt af personer med en ikkevestlig baggrund,« siger Pia Kjærsgaard og understreger, at alle føler sympati med børn, der ikke har det godt:

»Men jeg tror heller ikke, der er særlig meget motivation i de familier, når de får de forskellige økonomiske og offentlige tilskud, til at tage et arbejde,« siger hun.

Rasmus Stoklund afviser kritikken og understreger, at ydelsen er midlertidig.

»Mens den nedsatte ydelseskommission udarbejder nogle forslag til, hvordan sociale ydelser skal se ud i fremtiden, synes vi, at man skal skærme områder, hvor det vil gå hårdt ud over børn. Det var dels enlige forsørgere med en høj husleje, og det var flygtningefamilier,« siger Rasmus Stoklund.

I Socialdemokratiet mener man ifølge Rasmus Stoklund ikke, at der over en bred kam er behov for højere ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge.

Når ydelsen alligevel blev hævet var det for at holde hånden under børnene.

Han mener ikke, at partiet har tilsidesat den stramme udlændingepolitik, men understreger, at man giver det midlertidige tilskud med åbne øjne. Ifølge Stoklund og svaret fra Beskæftigelsesministeriet er det forventeligt, hvor pengene ender.

»Jeg er ikke voldsomt overrasket over tallene, og det er selvfølgelig ærgerligt og utilfredsstillende, at der er så mange med ikkevestlig baggrund, der er nødt til at få de ydelser. Det var jo bedre, hvis de kom ud på arbejdsmarkedet,« siger han og minder om, at det er netop, hvad et nyt kontanthjælpssystem skal motivere til.

Ydelsen er på mellem 550 og 700 kroner pr. barn. Regeringen forventer, at den vil koste cirka 250 millioner kroner årligt.