S vil differentiere støtte til friskoler efter kritik

Der er ikke flertal for Socialdemokratiets tidligere idé, så partiet vil differentiere støtte til friskoler.

FV19: Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (V), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) til valgdebat på Brønshøj Torv, torsdag den 23. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

En ting, der har fyldt overraskende meget i valgkampen, er, hvad den økonomiske støtte til friskoler skal være.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har flere gange i direkte dueller været i totterne på hinanden på grund af emnet.

Det er et af de områder, hvor der er en tydelig forskel på Venstre, der forslår en støtteprocent på 76, mens Socialdemokratiet ønsker en på 71.

Nu foreslår det største oppositionsparti at differentiere støtten.

»Vi ønsker at styrke folkeskolens økonomi ved at sænke koblingsprocenten. Men vi kan se, der ikke umiddelbart er flertal, og der er rejst en række bekymringer blandt andet fra friskoler i landdistrikter,« siger fungerende politisk ordfører Mattias Tesfaye (S).

Derfor forslår partiet, at friskoler, der ligger i områder, hvor der ikke umiddelbart er en folkeskole i nærheden eller i yderkommuner skal friholdes for en nedsættelse af koblingsprocenten.

Den er det statslige tilskud, friskoler modtager per elev. En friskole modtager i dag 76 procent af udgifterne til folkeskolerne, mens forældrene skal betale resten.

Socialdemokratiet har ikke et konkret forslag til, hvad der skal defineres som yderkommuner. Partiet vil læne sig op af de definitioner, der tæller, når der årligt udbetales særlige tilskud til uddannelsesinstitutioner udenfor de større byer.

Friskolernes forening og Venstre frygter, at det vil føre til lukning af skoler at sænke støtten.

Mattias Tesfaye afviser, at der skulle være tale om stemmefiskeri, fordi det er blevet et varmt emne i valgkampen.

»Vi fastholder, at der er behov for en prioritering, for folkeskolens økonomi er blevet undergravet. Det er et forsøg på at anvise, hvor vi kan mødes, så på den måde er det ikke stemmefiskeri,« siger han.

Hvis koblingsprocenten sænkes, kan friskolerne hvis de mangler penge øge forældrebetalingen, trække på en eventuel formue eller optage lån.

Forslaget er en klokkeklar forbedring, mener børneordfører Jacob Mark (SF).

»Man bør også differentiere ud fra, hvem der tager et socialt ansvar. Vi kan se, at nogle friskoler i yderområder vil bukke under, hvis man sænker deres koblingsprocent. Mens de store privatskoler i storbyerne, der ikke tager et ansvar, bør få mindre,« siger han.

/ritzau/

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med