S: Vi er klar til opgør med »forstokkede muslimer«

Socialdemokraterne er klar til et opgør med de muslimer, der ikke anerkender danske værdier. Meldingen kommer i kølvandet på en »relevant, men alt for generaliserende« kronik fra Inger Støjberg.

ARKIVFOTO fra moskeen på Dortheavej i København, som Venstres integrationsordfører inger Støjberg besøgte tidligere på året og nu har skrevet en kronik ud fra, som vækker debat om muslimer i Danmark Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialdemokraterne er ligesom Venstre klar til at tage et opgør med de muslimer, der ikke anerkender danske værdier.

Det siger partiets integrationsordfører, Jacob Bjerregaard (S), samme dag, som hans ordførerkollega Inger Støjberg (V) har en kronik i Politiken med overskriften »Jeg maler gerne profeten på min husmur«.

Her langer Støjberg ud efter de muslimer, der »konstant modarbejder, konstant sætter spørgsmålstegn, er utilfredse, opfordrer til at drage i hellig krig i Syrien, begår æresvold eller -drab, nedgør vore værdier, flag og måde at leve på«.

Jacob Bjerregaard mener dog, at Inger Støjberg er for unuanceret i sin ellers relevante kronik:

»Vi er enige i, at man her i landet skal følge de danske værdier. Men hun gør jo ikke noget for at sondre mellem de muslimer, der lever et fredeligt liv og hver dag passer deres arbejde og unger, og dem, der har en forstokket og konservativ holdning til, hvordan man lever i et moderne samfund. Støjberg rammer alt for bredt,« siger Socialdemokraternes integrationsordfører.

Han hæfter sig samtidig ved, at der ikke er konkrete forslag i kronikken.

»Der er ikke nogle nye forslag i det her. Det er jo ren retorik. Jeg tror, det handler om, at Venstre har behov for at markere sig efter at have væltet rundt i manegen i noget tid. Men lad os da tage debatten,« siger Jacob Bjerregaard.

Inger Støjberg understreger i kronikken, at Danmark er danskernes land.

»Til alle jer; find et andet sted at leve og bo. Ingen holder på jer eller tvinger jer til at blive. Vi har taget imod jer, og nu er det op til jer at udvise den fornødne respekt for vort samfund og de værdier, det bygger på,« skriver hun.