S varsler skrappere krav til »Dovne Robert«

Statstminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil skærpe kravene til arbejdsløse, der ikke gider arbejde, og vise mere tillid til dem, der gider.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil gennemgå den milliarddyre beskæftigelsesindsats med tættekam for at gøre op med typer som den danmarkskendte kontanthjælpsmodtager Robert Nielsen – også kendt som »Dovne Robert«, som siger ligeud, at han foretrækker kontanthjælp frem for at være pedel på McDonalds. Og i øvrigt har været på offentlig forsørgelse næsten uafbrudt i 11 år.

»Vi skal se hele beskæftigelsesindsatsen efter i sømmene, og hvis der er mennesker derude som »Dovne Robert«, så bliver der stillet strammere krav til »Dovne Robert«. Alle de mange mennesker, som gerne vil have et arbejde, skal ikke lide under, at der måske er nogle få, som stritter imod i forhold til at tage et arbejde. Vi skal også have en indsats, som er mere målrettet til at finde jobåbninger til dem, som gerne vil derude. Det betyder mindre kontrol med dem, som bare skal have et arbejde,« siger Helle Thorning-Schmidt, der ikke vil pege på konkrete initiativer, før området er blevet kulegravet.

»Der er et eller andet galt«

Der bruges årligt 6,4 milliarder kroner på at drive beskæftigelsesindsatsen, hvilket Helle Thorning-Schmidt ikke vil lave om på, men i systemet er der for meget fokus på såkaldte »pipfuglekurser« og for meget kontrol med, om de ledige søger nok stillinger frem for at fokusere på, om de rent faktisk finder et job, mener statsministeren.

»Men det lyder som om, at der er et eller andet galt, hvis man i et årti, hvor der har været gode tider i Danmark med højkonjunktur, ikke har ment, at »Dovne Robert« kunne påtage sig et arbejde,« siger hun.

Forude venter reformer af både næste års finanslov og en kontanthjælpsreform, som muligvis skal forhandles igennem med regeringens parlamentariske grundlag. Men Enhedslisten mener ikke, at sagen om »Dovne Robert« øger behovet for skrappe krav:

»Alt det der med at fokusere på sanktioner og straf, det, synes jeg, er spildt i forhold til den opgave, det må være at sikre, at så mange mennesker som muligt kommer i arbejde. Det, synes jeg, man skulle koncentrere sig om,« siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

Ifølge Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, skal danskerne da heller ikke forvente opstramninger lige foreløbig:

»Problemet med Helle Thorning-Schmidt er, at hun taler og taler, men når det kommer til den konkrete handling, så gør hun det modsatte. Hun har slækket på rådighedsreglerne, så folk skal stå mindre til rådighed, hvis de får en ydelse. Og så har hun giver kontanthjælpsmodtagerne mere ferie. Det er jo de to konkrete ting, som hun har gjort, mens hun har været statsminister,« siger Ellen Trane Nørby.

Enkelte eksempler kan ikke bruges

Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen ligger i praksis hos kommunerne, som driver alle landets Jobcentre. Formand for Kommunernes Landsforening er Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), som roser Thorning-Schmidts bebudede opgør med regler og bureaukrati på beskæftigelsesområdet.

Erik Nielsen mener også, at man sagtens kan indføre skærpede rådighedsregler til de personer, som ikke vil arbejde, men han advarer dog imod at trække et enkelt eksempel frem og tro, at det viser, at systemet ikke virker.

»Kommunerne er jo allerede forpligtiget til at sanktionere de ledige, der ikke lever op til loven, og kommunerne følger selvfølgelig loven. Sidste år blev 30 procent af alle kontanthjælpsmodtagere sanktioneret på grund af manglende rådighed. Der er jo nogen, der tror, at der ikke er nogen sanktioner, fordi der har været en enkelt sag om en enkelt mand,« siger Erik Nielsen.