S: Rosenkrantz behøver ikke fortryde forsvar for malingangreb

S-toppen vil ikke kræve, at deres nye medlem skal tage afstand fra, at hun tilbage i 2003 støttede en aktion, hvor statsministeren blev overhældt med rød maling.

Anders Fogh Rasmussen blev i 2003 overhældt med maling af "Globale Rødder". Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pernille Rosenkrantz-Theil behøver ikke tage afstand fra sin tidligere lovprisning af malingangrebet på Fogh for få lov til at stille op til Folketinget for S. Sådan lyder det fra den Socialdemokratiske partitop efter Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i S.

”Hvad folk tidligere har sagt, og ment og gjort, må folk selv om. Det skal jeg ikke blande mig i,” siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen.

Så du har ikke noget problem med, at hun ikke vil tage afstand fra sine tidligere udtalelser om malingangrebet?
”Hun må selv rode rundt i, hvad hun tidligere har sagt om de ting,” fastslår Henrik Sass Larsen.

Det ville øjensynligt også være op ad bakke, hvis S-toppen havde krævet, at det nye S-medlem skulle angreb. Da Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview på TV 2 News torsdag formiddag blev konfronteret med sin tidligere holdning til malingaktionen, svarede hun:

”Jeg har ikke noget behov for at tage afstand eller ligge luft til holdninger, som jeg har været ude med tidligere. Altså det her er ikke en eller anden renselsesproces, hvor jeg skal alt muligt. Jeg er den, jeg er, og det er hele pakken, man får med.”

Derimod er det ikke ok, hvis Pernille Rosenkrantz-Theil i dag gik ud og lovpriste aktionen, lader Henrik Sass Larsen forstå:

”Hvis hun i dag som socialdemokrat sagde, at det var alle tiders at anvende sådanne metoder, så er svaret, at det altså ikke er foreneligt med Socialdemokratiets standpunkt,” siger Henrik Sass Larsen.

Samtidig understreger Henrik Sass Larsen, at Rosenkrantz-Theil skal tilslutte sig den socialdemokratiske udlændingepolitik, hvis hun vil stille op til Folketinget for S. Også det har Rosenkrantz-Theil afvist.