
S-politiker i opgør med 70 år gammel, kanonhædret »hjerneblødning«: Planen har klasseopdelt Storkøbenhavn
Både regeringen og oppositionen vil skabe mere blandede boligkvarterer for at gøre op med ghettoer og sikre den sociale sammenhængskraft. På den baggrund tager socialdemokraten Kaare Dybvad nu et idépolitisk opgør med den Danmarksberømte og kanonkårede Fingerplan, der i Dybvads øjne har opdelt København socialt. Det handler om velfærdssamfundets overlevelse, mener han.
