Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvorfor har Helle Thorning-Schmidt (S) ikke underskrevet den fælles erklæring, som socialdemokratiske formænd fra Norge, Sverige, Finland og Island står sammen om, og som fordømmer Israels fremmarch i Gaza?
Det spørgsmål stiller en række stemmer på venstrefløjen, efter Politiken tirsdag kan fortælle om den fællesnordiske erklæring, som mangler den danske partileders signatur.
Pinligt, mener Enhedslistens Per Clausen (Ø), men hos Socialdemokraterne afviser Ane Halsboe-Jørgensen (S), fungerende politisk ordfører, at partiet går enegang i forhold til de nordiske søsterpartier.
»Vi går på ingen måde enegang. Tværtimod er der et samlet EU bag nogen konklusioner, som den danske regering bakker op om,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
I den fællesnordiske erklæring fordømmes Israels anvendelse af »uproportionel vold«, ligesom de socialdemokratiske ledere opfordrer til, at der skal nedsættes en uafhængig kommission, »som skal undersøge parternes brud på menneskerettighederne«.
Ane Halsboe-Jørgensen fastslår, at det er i EU-regi, at regeringen vil fremsætte sin holdning til Gaza.
»Situationen er meget seriøs i Gaza, og vi tager det meget alvorligt. I EU-regi er det noget, der bliver behandlet seriøst, og vi er med i de fællesudtalelser, der er kommet fra EU. Det er her, hvor man for alvor rykker på, hvad der skal ske,« siger hun.