Danske skoleelever er blevet undervist i at agere »aktivister« og »normkritisk« i Indiens tredje køn for danske ulandsmidler. S-ordfører forsvarer finansieringen og mener, at oplysning er en vigtig del af udviklingsbistanden.
Kritikken har haglet ned over en række projekter finansieret af dansk udviklingsbistand, som Berlingske den seneste tid har sat under lup.
Berlingskes afdækning viser, at midlerne blandt andet er gået til at undervise »normkritisk« i »Indiens tredje køn«, at lære udskolingselever at agere »aktivister« samt at producere en dokumentarfilm om en kommunikationsmedarbejder i FN.
De konkrete eksempler har mødt kritik fra borgerlige politikere, som blandt andet kalder projekterne for spild af skatteborgernes penge og ideologisk oplysning, som ikke forholder sig neutral.
Hos Socialdemokratiet afviser man dog kritikken.
Udlændinge- og integrationsordfører Thomas Skriver Jensen fastholder, at oplysningsarbejdet i Danmark er en vigtig del af udviklingsarbejdet.
»Jeg mener, at det er helt på sin plads. Men hovedparten af pengene skal selvfølgelig bruges, hvor de hjælper i et lokalområde,« siger Thomas Skriver og understreger, at oplysningsmidlerne udgør en lille del af det samlede budget:
»I det store regnestykke er det jo småpenge, der går til oplysning.«
Danmark bruger hvert år cirka 18 milliarder kroner på udviklingsbistand.
Cirka 21 millioner kroner af disse går årligt til en oplysnings- og engagementspulje under Udenrigsministeriet, som siden 2022 har hjulpet med at finansiere over 200 projekter.
»Målgrupperne for projekterne er danskere, som ikke er interesserede i global udvikling – endnu!« står der på puljens hjemmeside.
Projekterne kritiseres dog for blandt andet ikke at være neutrale:
»Det er ikke neutral oplysning. Det er skattefinansieret politisk aktivisme, der bliver forklædt som udviklingsbistand. Det skal vi så betale næsten 200.000 kroner for,« siger Katrine Daugaard, der er kulturordfører for Liberal Alliance, om et projekt, der skulle styrke det palæstinensiske narrativ.
Andre stiller sig stærkt kritiske over for at bruge midlerne på oplysning.
»Det er spild af penge. Det er jo en kommunikationsmedarbejder, og der er ikke nogen, der får mere hjælp, fordi der bliver lavet en video med hende. Jeg har flere gange foreslået at fjerne den del af udviklingsbistanden, der går til oplysning,« siger Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraternes finansordfører, om filmen »Power Cuts« om en kommunikationsmedarbejder i FN, som også modtog udviklingsmidler.
Thomas Skriver Jensen ser dog modsat oplysningen om udviklingsbistand som et nødvendigt værn mod de politiske kræfter, der ønsker at skære i den.
»Jeg synes, det er vigtigt at bruge penge på oplysning. Særligt når der er partier, som meget aktivt modarbejder, at vi i Danmark skal holde fast i vores udviklingsbistand,« siger Thomas Skriver Jensen og tilføjer:
»Hvis der kom en rapport i morgen, som sagde, at ingen unge mennesker i Danmark ved, hvorfor vi giver udviklingsbistand, så synes jeg faktisk nok, at vi skulle bruge lidt flere penge på det,« siger han og uddyber, at oplysningen hjælper danskerne med at forstå, hvad de øvrige midler bruges på ude i verden.
Adspurgt om de konkrete sager – for eksempel om foreningen Det Danske Hus i Palæstina, der modtog støtte til et projekt, hvor de samarbejdede med en organisation, som tidligere har hyldet en drabsmand – maner han til principiel afstandtagen.
»Jeg synes, vi som politikere skal passe på med for konkret at gøre os til dommere over enkelte projekter,« siger han, men tilføjer:
»Generelt billiger jeg selvfølgelig ikke, at organisationer, der modtager offentlige midler, hylder den slags personer.«
