Siden Mette Frederiksen (S) lancerede et forslag om at indføre en formueskat i forbindelse med, at hun udskrev valg på Folketingets talerstol, har iværksættere været bekymrede for konsekvenserne af den nye skat.
For mens det er relativt enkelt at værdisætte indestående i banken og børsnoterede aktier, så er det straks sværere med ejerandele i selskaber, der ikke er på børsen - såkaldte unoterede aktier.
Både erhvervsorganisationer og de borgerlige partier har frygtet, at virksomhedsejere - og særligt iværksættere - ville få deres selskaber værdisat for højt.
Men der er slet ingen grund til bekymring, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.
- Vi har hele tiden sagt, at formuebeskatningen af unoterede aktier skulle ske med udgangspunkt i egenkapital, altså den bogførte værdi.
- Det er også derfor, at usikkerheden for iværksættere skal ryddes af vejen. De kan have ro i maven, når det gælder værdiansættelsen af deres virksomhed, siger Christian Rabjerg Madsen.
Socialdemokratiet kobler formueskatten sammen med det løft, som partiet vil give de mindste klasser i grundskolen.
Skatten skal blandt andet finansiere forslaget om en klassekvotient på 14 i grundskolen - men skal også komme iværksætterne til gode, forklarer ordføreren.
- Vi laver en formueskat for at kunne flytte folkeskolen, for at kunne fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under én million kroner primært i landdistrikterne og for at kunne lave en erhvervspakke, som blandt andet er rettet mod iværksættere.
- Vi mener, at formueskatten er fornuftig, fordi det netop er i forhold til formuefordelingen, at uligheden er blevet større i Danmark, siger ordføreren.
/ritzau/