S og R: Minimal risiko ved at udlevere danskernes persondata

Hverken de Radikale eller Socialdemokraterne er overraskede over, hvor mange data staten selv udleverer uden de involveredes samtykke.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative er overraskede over, at staten årligt udleverer millioner af persondata til forskere og private virksomheder, kommer det slet ikke bag på Folketingets Sundhedsudvalg. Udvalget var nemlig for nylig på besøg hos Statens Serum Institut, hvor de fik en nøje gennemgang af, hvilke data der udleveres - og til hvem.

»Vi talte med alle chefer derude og fik fremlagt tingene, så det kommer slet ikke bag på mig,« siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Hansen (S).

Han er også godt klar over, at der indimellem udleveres CPR-numre, men modsat de Konservative og Dansk Folkeparti frygter han ikke, at patienters identitet kan findes ud fra de helbredsmæssige oplysninger.

»Jeg er fuldstændig med på, at Statens Serum Institut har et meget stort ansvar, i kraft af at det er dem, der akkumulerer sundhedsdata. Og jeg ved også, at de arbejder sammen med Danmarks Statistik, hvor de laver krypteringer og identifikationsnummereringer frem for CPR-numre, så jeg synes, at der er lagt megen, megen omhyggelighed i vores struktur i Danmark,« siger Flemming Møller Mortensen.

Staten udleverer årligt millioner af persondata til forskere og private virksomheder. Alene i 2012 og 2013 udleverede Statens Serum Institut 634 unikke udtræk fra forskellige databaser, og blot et enkelt udtræk kan indeholde oplysninger om flere hundrede tusinde danskere.

De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom (R), der også er medlem af Sundhedsudvalget, hæfter sig ved, at en lang række af de indhentede persondata anvendes til projekter, som åbenlyst øger folkesundheden.

»Jeg hører til dem, som mener, at vi skal passe på vores omgang med data, men samtidig også, at det er en kæmpe fordel for samfundet, at vi har mulighed for at forske på så højt niveau i Danmark, fordi vi har så mange ting registreret,« siger Camilla Hersom og understreger behovet for en grundlæggende diskussion af persondata, så »tilliden mellem patient og myndigheder kan opretholdes«.

For nylig fik en forsker adgang til navne, adresser og CPR-numre på cirka en million danskere, oplyser Statens Serum Institut til Berlingske. Og hos de Konservative vil man se på omfanget af persondata, der udleveres, og anonymisere de personfølsomme oplysninger.

»Bestemt en mulighed«, lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), som vil sikre, at folk giver deres samtykke inden udleveringen.

»Den enkelte borger skal give samtykke til, at data må gives videre, så man nemmere har at overblik over, hvilke helbredsdata der findes om en i systemet, og hvilke der eventuelt kan blive givet videre,« siger han.

I marts i år ophævede Folketinget ellers den såkaldte forskerbeskyttelse, som betød, at man kunne sige nej til at blive kontaktet om statistiske og videnskabelige undersøgelser på baggrund af oplysninger fra CPR-registret.