S og DF: Problemet er ikke jura. Det er Esben Lunde Larsens manglende ærlighed

For både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er det underordnet, om det er ulovligt, at embedsmænd i Miljø- og fødevareministeriet udfærdigede en strategi vendt mod en politisk pakke. Det er et spørgsmål om tillid, siger de.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (til højre) har ikke handlet ærligt og ordentligt i sagen om kvotekongerne, mener DF's Ib Poulsen (øverst til højre). Socialdemokraternes Simon Kollerup er enig i, at sagen handler om tillid til ministeren. Foto:  Thomas Lekfeldt/Claus Bjørn Larsen/Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har gentagne gange kritiseret miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for at tale usandt og tilbageholde oplysninger i sagen om de såkaldte kvotekonger.

Derfor har ministeren blandt andet fået skarp kritik af Folketinget i form af en stor næse.

De seneste afsløringer i sagen handler i særlig grad om embedsmændenes ageren, efter et flertal uden om regeringen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i spidsen vedtog en fiskeripakke kort før jul 2016. Et væsentligt element i pakken var blandt andet et opgør med de såkaldte kvotekonger, som i visse tilfælde ejer værdier for milliarder af kroner og fiskerirettigheder til mange millioner.

Tidligere på ugen offentliggjorde Berlingske den digitale fortælling ”Kvoter, konger og kumpaner”, som afdækker, hvordan Esben Lunde Larsens embedsmænd i januar i år lagde detaljerede strategier for, hvordan man kunne skabe slør om fiskeripakken, på et tidspunkt hvor embedsmændene ellers skulle føre samme pakke ud i livet.

Flere forvaltningseksperter har understreget, at det formentlig ikke er ulovligt, at embedsmændene har udarbejdet strategien.

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch forklarer:

»Det er efter min bedste overbevisning ikke ulovligt for embedsværket at rådgive ministeren om en politisk strategi, der kan skabe slør om en politisk pakke, så han nemmere kan komme ind i aftalen. Men embedsværket må under ingen omstændigheder selv prøve at skabe politisk slør – f.eks. ved at bede interesseorganisationer om at protestere. Sker det, bevæger embedsmændene sig ind på ulovligt territorium,« siger Roger Buch, som understreger, at sagen under alle omstændigheder udstiller et demokratisk problem.

Han mener, at Folketinget står meget svagt i de sjældne situationer, hvor folketingspolitikerne indgår en politisk aftale uden om regeringen.

»Ministeren sidder tungt på alle informationerne i ministeriet, og han kan bruge embedsværket meget effektivt til at påvirke det politiske forløb. I en sådan situation er det afgørende vigtigt, at embedsmændene holder fast i deres pligt til lovmæssig forvaltning, og ikke lader sig misbruge til partipolitisk arbejde,« siger Roger Buch, der betegner grænsen som hårfin.

Men hvorfor hidser socialdemokraterne og Dansk Folkeparti sig op, hvis det er tvivlsomt, om embedsmændene på ministerens foranledning har handlet ulovligt?

For kritikerne handler sagen ikke så meget om jura. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har først og fremmest et problem med Esben Lunde Larsen.

For ministeren har gentagne gange i sagen om kvotekonger og fiskeripakken givet vildledende oplysninger, mener de. Ministeren har sagt ét, men gjort noget andet.

Og det ligner et mønster:

Første eksempel:

Konflikten mellem folketingspartierne og ministeren eskalerede i første omgang dette forår, da partierne ad flere omgange bad om indgreb til at bremse de såkaldte kvotekonger. Esben Lunde Larsen vendte blot tilbage med én mulighed – endda først efter flere forhandlingsmøder – de såkaldte tro- og loveerklæringer. Det fik Dansk Folkeparti endda på skrift. Siden viste det sig, at Esben Lunde Larsens embedsmænd havde udarbejdet et helt katalog af forslag til at dæmme op for kvotekonger, som Folketinget aldrig fik at se. Det fik Dansk Folkeparti til at beskylde ministeren for at lyve, både mundtligt og skriftligt.

Andet eksempel:

Ministeren undskyldte sig med, at han havde tilbageholdt forslagene, fordi han først nu blev klar over, at partierne ville sætte ind mod kvotekonger. Men igen: Dansk Folkeparti kunne dokumentere, at man uger forinden havde bedt om stærkere midler til at imødegå kvotekongerne.

Tredje eksempel:

Under et samråd i marts erkendte Esben Lunde Larsen, at han havde siddet på flere forslag til at bekæmpe kvotekonger, end han havde givet til Folketinget. Ministeren forklarede på samrådet – og her taler vi altså om, at en minister forklarer sig over for Folketinget – at han kun havde lagt tro- og loveerklæringerne frem, fordi det var det bedste middel til at bekæmpe kvotekonger. Igen viste det sig at være forkert. Ministerens embedsmænd havde blot vurderet, at tro- og loveerklæringer var det bedste middel til at bekæmpe såkaldt bestemmende indflydelse, det vil sige, når en fisker har råderet over andres kvoter, hvilket kun udgør et hjørne af problemerne med kvotekonger. Faktisk viste op til flere notater fra Miljø- og Fødevareministeriet i 2016, at tro- og loveerklæringer slet ikke kunne anbefales. Desuden var Esben Lunde Larsen gentagne gange gået til forhandlinger om fiskeriet, hvor det tydeligt fremgik af hans papirer, at der var op til flere andre forslag til at bekæmpe kvotekonger, som embedsmændene prioriterede højere end tro- og loveerklæringer.

Fjerde eksempel:

Nu viser sagens akter så, at tilbageholdelsen af oplysninger for Folketinget har været mere systematisk og bevidst end hidtil kendt. Ministeren holdt en hel møderække i efteråret 2016, hvor han gik ind til partierne med en stribe forslag til at bekæmpe kvotekonger, uden at han på noget tidspunkt oplyste partierne om forslagene. Desuden har Esben Lunde Larsens embedsmænd som nævnt ligefrem lagt detaljerede planer for, hvordan man kunne skabe mest mulig kritik af folketingsflertallets fiskeripakke – gerne i samarbejde med fiskeriforeninger og borgmestre – så ministeren kunne overtage styringen med fiskeripakken. En strategi, ministeren ifølge sagens notater personligt godkendte.

Det er i det lys, man skal se vreden fra Dansk Folkeparti. Hvordan skal partiet kunne stole på, at ministeren vil implementere Folketingets fiskeripakke, herunder bekæmpe kvotekonger, når ministeren gennemgående siger ét, men gør noget andet? Og det er i det lys, det betyder mindre for Dansk Folkeparti, om embedsmændene har handlet lovligt eller ulovligt. Det parlamentariske grundlag er nødt til at kunne stole på ministeren. Eller som fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) formulerer det:

»Det her handler ikke, om hvorvidt embedsmændenes ageren er ulovligt eller ej. Det handler om, at ministeren ikke har udvist ærlighed og ordentlighed. Og dét er vigtigere end jura.«

Han uddyber sin kritik af situationen omkring embedsmændenes strategi således:

»Selv om ministeren har sagt, at han i ord og ånd vil implementere vores fiskeriaftale, så har han haft travlt med at bruge sit embedsværk til at modarbejde aftalen og til at sætte mig under et personligt pres. Det er ikke sømmeligt, det er ikke klædeligt, og det er ikke i orden. Det svækker faktisk tilliden i meget stærk grad,« siger Ib Poulsen.

Socialdemokraternes fødevare- og fiskeriordfører Simon Kollerup henviser til et indlæg af Esben Lunde Larsen i det lokale medie Limfjord Update. Her skriver ministeren i januar 2017 – altså relativt kort tid efter aftalen om fiskeripakken blev indgået:

»Ministeriet implementerer nemlig Fiskepakken 1:1, som vi har fået i opdrag af parterne bag.«

Simon Kollerup mener, at det er et åbenlyst problem, at ministeren siger, at han vil implementere pakken og samtidig lægger planer med sit embedsværk for at modvirke det samme flertal.

Men hvis der ikke er et juridisk problem, kører I det så ikke unødigt op?

»Det kan for det første diskuteres, om der ikke også er et juridisk problem, men alvoren i denne sag er hævet langt over formalitet og jura. Den handler om noget grundlæggende i vores demokrati. Samarbejdet mellem Folketinget og en minister kræver, at flertallet kan have tillid til, at ministeren taler sandt og rent faktisk gør det, som han siger, han gør,« lyder det fra Simon Kollerup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen. Tidligere har han i et skriftligt svar afvist, at han bruger sine embedsmænd partipolitisk, og at han ikke har været med til at koordinere noget pres i sagen.

Departementschef i Miljø- og fødevareministeriet, Henrik Studsgaard har understreget, at der i sagen har været tale om »helt almindelig politisk, taktisk og processuel rådgivning, som den foregår i et departement hver eneste dag«.

Læs hele departementschefens svar her.