»S må opgive symbolpolitisk skoleridt«

Mette Frederiksen og Socialdemokraterne er præcis lige så ansvarlige for omverdenens kritik af den omstridte asyllov som regeringen, mener Morten Østergaard, som langer hårdt ud efter den tidligere regeringspartner. Den radikale leder opfordrer S til at droppe »det symbolpolitiske skoleridt«.

31IND-stergaard-124440.jpg
Danmarks problem med omdømmet i udlandet kan ikke bare tilskrives dårlig kommunikation. Det handler om indhold, mener Morten Østergaard, der skoser Socialdemokraterne. Arkivfoto: Liselotte Sabroe
Læs mere
Fold sammen

Tiden kalder på et kursskifte her og nu, hvis man spørger den radikale leder, Morten Østergaard.

Og der bliver kaldt med høj røst, må man forstå, i kølvandet på denne uges polemik om Danmark og det danske omdømme oven på vedtagelsen af den omstridte asyllov L87.

»Der er ingen tvivl om, at vi står i en alvorlig situation med en stor udfordring med de nuværende flygtningetal, som skyldes, at der er alt for mange flygtninge i verden. Det må alle partier lægge sig på sinde. Men jeg mener, at der er brug for et markant og hurtigt kursskifte, hvor Socialdemokraterne og Venstre må sadle om. Det er tydeligt, at skillelinjen i dansk politik ikke længere er højre og venstre, men symbolpolitik over for realisme. Jeg kan ikke kende mit land i den politik, der føres nu senest med L87,« siger Morten Østergaard i et interview med Berlingske.

Det er indholdet, der er problemet

I forbindelse med vedtagelsen af de politiske stramninger af udlændingereglerne har Danmark været i alverdens overskrifter med fokus på reglerne for familiesammenføring og spørgsmålet om, hvorvidt de danske myndigheder skal til at inddrage smykker og andre værdigenstande fra flygtninge, der ankommer til landet. Undervejs har Socialdemokraterne understreget, at partiet står fuldt inde for den omstridte lov, men at regeringens kommunikation omkring den har været mangelfuld, og at der »hviler et stort pres på statsministeren og de øvrige ministre«. En melding, der gør de Radikales leder politisk harm.

»Jeg synes, det er helt absurd at gøre det til en diskussion om kommunikation. Det er indholdet af de her regler, der er problemet. Vi behøver ikke at efterlade Danmark i en position, hvor det ser ud, som om vi prøver at melde os ud af verdenssamfundet, og hvor partierne står på nakken af hinanden for at melde os ud af de internationale konventioner. Det er et brud med vores historiske rolle i verden som nogle, der er i stand til at tage et humanitært ansvar, når nøden er størst,« siger Morten Østergaard og peger på den udtalte bekymring over de danske regler, der er kommet fra bl.a. FNs nuværende generalsekretær, Ban Ki-moon, samt den tidligere generalsekretær Kofi Annan.

»Man skal gøre sig pinligt bevidst, at Ban Ki-moon og Kofi Annan godt kan forstå, hvad det er for en lovgivning, der foregår i Danmark. Folk er udmærket klar over, hvad der foregår; nemlig at der gennemføres en symbollovgivning – ikke for at hjælpe mennesker eller fremme en værdig modtagelse, men for at se, om man kan få den varme kartoffel til at ende i hænderne på nogle andre. Det er ikke kommunikationen, den er gal med, som S hævder. Jeg vælger at tolke det som en bekvem forklaring, fordi man godt kan se, at man er kommet for langt ud. Alle partier, der har stemt for L87, bærer ansvaret for, at billedet af Danmark krakelerer,« siger Morten Østergaard.

Passende med et kursskifte

Handler det ikke om, at Socialdemokraterne sammen med partierne bag L87 – modsat de Radikale – har taget ansvar for at håndtere den ekstraordinære situation, Danmark står i?

»Der er intet over det sidste halve år, der handler om at tage ansvar for noget som helst. Når jeg taler om ansvar, er det i forhold til den situation, der er på jorden i Danmark. Vi foreslår, at man skal give kommunerne mulighed for at bygge boliger, som flygtninge har råd til at betale, og at man bruger tiden i asylcentre til at finde den korteste vej ind på arbejdsmarkedet. Vi foreslår også en diskussion af indslusningsløn, ligesom vi støtter en fælles fordeling af flygtninge i samarbejde mellem EU-landene. Derfor bør der ske et kursskifte nu og her, og S må opgive det symbolpolitiske skoleridt,« siger Morten Østergaard.

Socialdemokraterne understreger, at den nuværende udlændingepolitik også vil være udgangspunktet for en eventuel S-ledet regering i fremtiden. Kan du så se S og R som et reelt regeringsalternativ til den nuværende?

»Det, jeg kan forsikre om, er, at vi bliver ved med at sige, hvad vi mener. Hvis der kommer en regering, som vi bringer til magten, så kommer den til at føre en anden politik på det her område. Hvilke overvejelser S har, skal jeg ikke sige,« lyder det fra de Radikales leder.

Virkelighedsfjern anskuelse

Trods den radikale kritik holder Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, fast i, at udlandets kritik delvist skyldes en mangelfuld forklaring af L87, ligesom han understreger, at der er tale om mere end symbolpolitik.

»Der er en del af den udenlandske kritik, der skyldes dårlig kommunikation og forskellige signaler fra regeringen. Det mener jeg ikke kan diskuteres. Så er det klart, at der også er noget af kritikken, der går på substansen, men vi kan ikke lade være med at gøre det, vi synes, er rigtigt for Danmark, fordi andre synes, det er forkert. Og dét, som de Radikale står for, er ikke en vej, vi ønsker at gå. Jeg synes, det er en virkelighedsfjern anskuelse, hvis ikke man kan se, at de aktuelle vedtagelser får reel betydning for rigtige mennesker. Det er bestemt ikke kun symbolik,« siger Dan Jørgensen.

Og den socialdemokratiske kurs på området bliver ikke ændret, pointerer han:

»Jeg kan stilfærdigt konstatere, at omkring 70 procent af Folketinget bakker op om de her stramninger, så at de sidste 30 procent skulle kunne diktere politikken i Danmark er nok ikke så realistisk. Vi kommer ikke til at skifte kurs al den stund, at vi står med nogle varige udfordringer.«

Hos regeringspartiet Venstre udtaler politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at man ikke tvivler på opbakningen til L87 fra Socialdemokraterne.

»Jeg formoder, at S står ved den lov, vi sammen har vedtaget. Det har jeg ikke grund til at tvivle på. Og det kan jeg da godt forstå, at R er sure over.«