S i København holder fast i betalingsring

Selv om mere end halvdelen af hovedstadsborgerne er modstandere, så holder S fast i betalingsringen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mere end halvdelen af københavnerne er i mod, men når først de har oplevet fordelene ved en betalingsring, så vil modstanden forsvinde. Det mener Socialdemokraterne i København, der ikke lader sig anfægte af en måling, som Epinion har lavet for DR.

Ifølge målingen mener kun godt hver tredje indbygger i hovedstaden, at betalingsringen er en god ide, mens mere end hver anden er direkte modstander.

- Men man så faktisk et lignende billede i Stockholm i den første fase med en trængselsring. Sidenhen har det vendt, og nu er der faktisk opbakning, siger Ikram Sawar, der er politisk ordfører for socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

De københavnske politikere har fornylig været på studietur til netop Stockholm for at blive klogere på de svenske erfaringer.

- Og her så vi klart, at stemningen er vendt. Her skal vi som politikere være villige til at tage de langsigtede beslutninger, som måske ikke er populære nu og her, men som vi ved er de rigtige, siger Ikram Sawar, der også fastholder, at det eneste rigtige er at lade betalingsringen følge kommunegrænsen.

/ritzau/