Mens en sjælden uro om statsminister Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiets kurs på udlændingeområdet synes at brede sig i S-baglandet, når debatten nu helt ind blandt partiets folkevalgte på Christiansborg.
Folketingsmedlem og tidligere minister Mette Gjerskov hilser således debatten om Socialdemokratiets udlændingepolitik velkommen, efter at flere kreds- og partiforeningsformænd ganske opsigtsvækkende har talt imod partitoppens kurs i forhold til de danske børn i fangelejrene i Syrien og hjemsendelsen af syriske flygtninge.