S-folk advarer mod dele af frihandelsaftale med USA

LO-fagbevægelsen, SF og en række socialdemokrater lægger nu pres på regeringen for at finde en mere kritisk linje over for dele af den historisk store frihandelsaftale, som netop nu forhandles mellem USA og EU.

Den socialdemokratiske folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen forsøger nu at råbe den danske regering op. Han mener, at den er alt for positivt stemt over for dele af den frihandelsaftale, som EU forhandler med USA.
Læs mere
Fold sammen

Det er et af de væsentligste prestigeprojekter for det europæiske samarbejde.

En frihandelsaftale mellem EU og USA vil være den største af sin slags og ventes at løfte den kriseramte europæiske økonomi med over 100 milliarder euro, hvis den realiseres.

Den danske regering er foreløbigt blandt de mest positive af EUs medlemslande over for aftalen, der ikke blot skal nedbryde toldbarrierer, men også booste samhandlen og konkurrencen på tværs af Atlanten med fælles standarder for produkter og serviceydelser, som det allerede er kendt fra EUs indre marked.

Nu bliver den danske regering dog beskyldt for at være alt for ukritisk og positiv i sin tilgang til en af de mest omstridte detaljer på forhandlingsbordet.

Kritikken varierer i tonen, men afsendes af en bred vifte af regeringens allierede i Socialdemokratiet, SF og LO-fagbevægelsen, som frygter, at aftalen vil give store amerikanske virksomheder mulighed for at kræve milliardstore erstatninger af Danmark, hvis Folketinget vedtager ny lovgivning, der skader værdien af de amerikanske investeringer.

Efter krav fra amerikanerne forhandler parterne nemlig om udformningen af en såkaldt investorbeskyttelse – en såkaldt ISDS-ordning. Lignende aftaler har været kendt på globalt plan igennem årtier for at værne investorer mod økonomiske tab i tilfælde af nationalisering, typisk i udviklingslandene.

Men de senere år har flere store virksomheder også brugt aftaler om investorbeskyttelse til at lægge sag an mod hele lande for at stramme lovgivning inden for områder som eksempelvis miljø og forbrugerbeskyttelse.

Tobaksgiganten Philip Morris har eksempelvis stævnet det lille land Uruguay på grund af en beslutning om at forstørre advarselsetiketterne på cigaretpakkerne. Det har forringet forudsætningerne bag tobaksfirmaets investeringer i landet, mener Philip Morris.

Sagerne afgøres gennem voldgifter uden for landenes domstolssystemer, men en egentlig retspraksis på området er uklar, da de fleste af den type sager ikke er afgjort endnu.

Kritiske socialdemokrater

Den socialdemokratiske folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen mener, at den danske regering bør vågne op og være langt mere kritisk og årvågen i sagen.

»Det er helt ved siden af og helt unødvendigt, at den investorbeskyttelse skal med i en frihandelsaftale mellem demokratiske velfungerende, ikke-korrupte stater. Det er sådan noget, man normalt laver med bananrepublikker. Den juridiske konsekvens vil være, at hvis vi i Danmark eksempelvis beslutter os for at ændre miljøregler, så risikerer vi, at der bliver lagt sag an mod den danske stat, fordi nogle amerikanske investorer mener, at forudsætningerne bag deres investering har ændret sig,« siger han.

Sammen med det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose har han skrevet et indlæg i dagens Berlingske, hvor de erklærer sig som klare tilhængere af en frihandelsaftale med amerikanerne, men samtidig efterlyser, at regeringen kaster et mere kritisk lys på udfordringerne ved aftalen.

Sammen med gruppen af europæiske socialdemokrater i Europa-Parlamentet er Christel Schaldemose skeptisk over for de dokumenter vedrørende investorbeskyttelsen, som er sluppet ud fra forhandlingslokalet. De kræver ordningen fjernet eller lavet om, før de kan stemme for.

»Hovedbekymringen for mit vedkommende er, at selvfølgelig skal der være mulighed for at fortolke tvister, men vi vil bare ikke have det på den måde, så vi risikerer sagsanlæg og skal betale i dyre domme til investorer, fordi vi laver om på lovgivning, der gør deres fortjeneste en lille smule mindre. Det kan vi ikke leve med,« forklarer hun.

Mens en offentlig debat om investorbeskyttelsen har været næsten fraværende i Danmark, så har magtfulde EU-lande som Tyskland og Frankrig meldt ud, at de gerne ser ordningen skrevet helt ud af frihandelsaftalen.

Tyskerne har fået øjnene op for sagen, efter den svenske energimastodont Vattenfall anlagde sag mod den tyske stat på baggrund af ISDS-bestemmelser.

Vattenfall kræver en erstatning på over 20 mia. kroner af tyskerne på grund af en politisk beslutning om at neddrosle atomkraft som energiressource efter katastrofen i 2011 i Fukushima, Japan.

Dermed har de folkevalgte tyske politikere ændret på forudsætningerne bag Vattenfalls investeringer i tysk atomkraft i en grad, som bør udløse erstatning efter ISDS-bestemmelserne, mener Vattenfall.

EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har også udtalt sig kritisk om emnet, og i sidste uge udsendte kommissionen en rapport på baggrund af en kritisk høringsfase om investorbeskyttelsen.

ISDS-mekanismen er stadig en del af kommissionens forhandlingsmandat, men det er uvist, hvad sagen ender med, fordi både parlamentet og medlemslandene skal godkende aftalen i sidste ende.

SF: Regeringen ukritisk positiv

Den stigende kritik af investorbeskyttelsen har også fået den danske regering til at reagere. Tilbage i oktober måned var handelsminister Mogens Jensen (S) medunderskriver på et brev med 13 andre EU-medlemslande sendt til EUs handelskommissær, Cecilia Malmström.

Ministrene skriver, at kritikken af ISDS er båret af »myter« og »misforståelser«, og landene foreslår, at investorbeskyttelsen forbliver på forhandlingsbordet ud fra den nuværende ordlyd i mandatet, som »sikrer frihed til at regulere, men uden unfair diskrimination over for udenlandske virksomheder,« som der står i brevet.

Hverken Frankrig eller Tyskland var medunderskrivere.

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, som i dag er udenrigsordfører for SF, undrer sig over det, han kalder regeringens »ukritisk positive« tilgang til forhandlingerne om investorbeskyttelsen.

»Vi er meget kritiske over for det her. Det er uklart i hvilket omfang, man kan anlægge sag mod stater, og så risikerer landene en eller anden stor bod og tør ikke gennemføre lovgivning. Investorinteresserne vil blive en del af den måde, man laver lovgivning på, og derfor ligger der et demokratisk problem i den ISDS-løsning,« siger Holger K. Nielsen.

Handelsminister Mogens Jensen (S) forsvarer regeringens position med, at det mandat, som kommissionen forhandler ud fra, rummer mulighed for at lave en »ny« og »forbedret« investorbeskyttelse.

»Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på bekymringerne omkring ISDS, men vi skal have et helt andet og forbedret ISDS, end det som vi kender fra andre handelsaftaler. Det skal sikre, at der ikke sker statslige konfiskeringer af ejendom eller investeringer. Det er principper, vi alle sammen kan tilslutte os. Men det skal også indrettes på en måde, så det står helt klart, at man ikke kan forhindre lande i at lovgive og regulere på væsentlige politikområder som miljø, forbrugerbeskyttelse, sundhed og arbejdstagerrettigheder. Der skal retten til at regulere altid stå over investorbeskyttelsen, så længe det ikke sker på en diskriminerende måde,« lyder det fra Mogens Jensen.

Regeringens beslutning om at være medunderskriver på brevet, der bakkede op om kommissionens forhandlingsmandat, bunder desuden i taktiske overvejelser, om at det vil være forkert at kræve investorbeskyttelsen skrevet helt ud af frihandelsaftalen på nuværende tidspunkt, forklarer Mogens Jensen.

»Man skal ikke pille elementer ud så tidligt i forløbet, for det vil give amerikanerne mulighed for at kræve noget den anden vej. Så det var både af hensyn til, at mekanismen er fornuftig, men også fordi det forhandlingstaktisk vil være usmart,« siger han.

Ekspert: Undervurder ikke psykologisk effekt

Berlingske har kontaktet en række eksperter for at spørge, hvad konsekvenserne af en investorbeskyttelse vil være i Danmark, hvis den gennemføres i frihandelsaftalen. Men ingen af dem har været i stand til at give et entydigt bud på det, fordi juraen fortsat er uafklaret på området, og fordi det er uvist, hvad forhandlingerne ender med.

Det er altså langtfra sikkert, at eksempelvis den amerikanske finansgigant Goldman Sachs, der er storinvestor i DONG Energy, kan lægge sag an mod den danske stat, hvis et flertal i Folketinget vælger at ændre afgørende på Danmarks energistrategi og dermed forudsætningerne bag Goldman Sachs’ investering i Danmark.

Men alene frygten for, at det kan ske, kan have stor betydning, forklarer Jens Ladefoged Mortensen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet:

»Der er en frygt for, at man åbner et skråplan, hvor vi bliver bange for at komme med lovgivning, fordi det muligvis kan have den konsekvens, at der kommer en sag senere. Den psykologiske effekt af et muligt sagsanlæg kan gøre, at man ikke tør gøre, hvad man egentlig ønsker at gøre,« siger han.

Jens Ladefoged Mortensen følger efter eget udsagn forhandlingerne mellem Washington og Bruxelles nøje, og han mener, at de befinder sig på et afgørende stadie. Amerikanerne er meget opsat på at få investorbeskyttelsen forhandlet ind i frihandelsaftalen, fordi de har behov for, at lande som Kina også accepterer en investorbeskyttelse.

»Men der findes også kræfter i de store EU-lande, som vil trække det helt ud af aftalen. Det kan gøre amerikanerne rasende, og det kan gøre, at de hellere vil gemme forhandlingerne. Det er et muligt resultat,« siger han.

Frihandelsaftalen med USA møder generelt opbakning fra de fleste tunge danske interessenter lige fra virksomheder til fagforeninger og et bredt flertal i Folketinget. Men den danske LO-fagbevægelse er også kritisk over for investor­beskyttelsen.

Marie-Louise Knuppert er LO-sekretær med ansvar for internationale forhold, og hun advarer regeringen mod at lægge sig for fast på den ISDS-model, som omtales i kommissionens forhandlingsmandat, og som den danske regering officielt bakker op om.

»Vi har på baggrund af den første tekst, vi så om ISDS, sagt, at den bør der kigges på. Det er helt absurd, hvis Coca Cola skal komme og lægge sag an mod Danmark for en beslutning, som et flertal i Folketinget har besluttet,« siger hun.