S-borgmestre: Nyttejob-ordning skal gentænkes

Statsministeren åbnede i sin nytårstale for at sende flere indvandrere i nyttejob. Men det skal man passe på med, mener en række S-borgmestre.

Foto: Morten Germund. ARKIVFOTO: Mohammed Raafi Qiamuddin søger efter 11 år i Danmark arbejde som lagermedarbejder, restaurationsmedarbejder og andre servicejob.
Læs mere
Fold sammen

Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mandag besøgte Bilka i Ishøj for at drøfte butikkædens tiltag for at få flere ansatte med anden etniske baggrund end dansk, kommer en række S-borgmestre nu med en række input til det integrationsudspil, som regeringen ventes at præsentere i februar.

Et udspil, der kommer i forlængelse af statsministerens nytårstale-melding om, at hun vil »ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp«, så endnu flere kommer i arbejde. Helst på en almindelig arbejdsplads, men alternativt i et samfundsgavnligt job, som at rengøre strande eller reparere legepladser, lød det i Thorning-Schmidts tale.

Og for de borgmestre, som Berlingske har været i kontakt med, er det oplagt at give den nyttejob-ordning, der allerede eksisterer i dag som en aktiveringsordning til jobparate kontanthjælpsmodtagere, en grundig granskning.

»Det er kun en fordel for alle parter, hvis man får lov til at gøre nytte for sin understøttelse. Men man skal nok tænke nyttejob ind i en lidt anden form end de tretten uger, som den er i dag, for det er meget kort tid i forhold til at øge folks kompetencer,« siger Brøndbys borgmester Ib Terp (S).

Han påpeger også, at det er nødvendigt at gøre markedet større, for allerede i dag kan det være svært nok at skaffe tilstrækkeligt med nyttejob, der ifølge de gældende regler skal oprettes i kommunalt regi.

»Man bliver nødt til at tænke bredere, for det kan være svært for kommunerne at skaffe yderligere job. Det er meget fint at rense strande, som hun (Helle Thorning-Schmidt, red.) nævnte, men så mange strande har vi jo heller ikke. Skal vi have flere ud, så er man nødt til at se på, om man kan brede nyttejob-ordningen ud til eksempelvis den almene sektor og det private. Man kunne måske knytte nyttejobs til de praktiske folk i de almene boligselskaber, som varmemestre og gårdmænd,« foreslår Ib Terp.

Han bliver bakket op af sin kollega i Herlev, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S):

»Hvis man reelt vil give folk fodfæste på arbejdsmarkedet, ville det være fint, hvis man kunne få private virksomheder til at spille ind. Som det er nu, må nyttejobordningen kun tage anvendelse i kommunerne, men nogle af udfordringerne kunne løses, hvis man fik et bredere perspektiv, hvor også stat, regioner og private virksomheder kunne være med til at løfte opgaven,« siger han.

Ideen om nyttejob – og at nytte-aktivere kontanthjælpsmodtagere – spillede en central rolle i det udspil til en kontanthjælpsreform, »Alle kan gøre nytte«, som regeringen fremlagde tilbage i 2013. kontanthjælpsmodtagere ud i nyttejobs.

Det satte dengang gang i en ophedet debat, der blandt andet handlede om, hvorvidt det var rimeligt at sende arbejdsløse ud på gaderne for at samle hundelorte op. Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) affejede dengang kritikken med, at det var »jobsnobberi« at se ned på nyttearbejdet.

Reelt har nyttejobs eksisteret i længere tid, for regeringen var blandt andet inspireret af Aalborg Kommune, der i flere år forinden havde sendt borgere ud at arbejde for deres kontanthjælp. Reglerne for nyttejobs er i dag, at jobbene skal have en varighed af op til tretten uger, og de må ikke erstatte lønnede stillinger.

Ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen i Herlev er der i dag væsentlige udfordringer med nyttejob-ordningen, og står det til ham, bør nyttejobs ikke spille den centrale rolle i regeringens kommende udspil.

»Vi har over de seneste år reduceret antallet af ordinært ansatte i kommunerne betragteligt, og samtidig er vi blevet pålagt at ansætte ganske mange mennesker i særlige ansættelsesforhold. Det er ikke uproblematisk, og det er en meget besværlig og omkostningstung ordning at håndtere. Hver gang vi opretter et sådant job, skal vi kunne dokumentere, at der ikke er tale om merbeskæftigelse, og det betyder, at der er et stort bureaukratisk arbejde forbundet med de her stillinger,« siger han.

Står det til Kommunernes Landsforening (KL), bør regeringen se på hele viften af de mange forskellige ordninger, der i dag eksisterer for at få ledige ud på arbejdsmarkedet: Fra nyttejob til virksomhedspraktik og arbejdsprøvning mv. Det fortæller Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus, men samtidig sidder som formand for KLs Arbejsdmarkeds- og Erhvervsudvalg.

»Det er KLs opfattelse, at vi efterhånden har mødt muren i forhold til, hvor mange forskellige typer af ordninger, man med en almindelig kapacitet kan håndtere. Vi har omkring 17 ordninger i dag. Vi vil gerne drøfte med regeringen, om vi kan strømline dem, så vi får en mere samlet pakke, der kan matche de behov og krav, vi skal stille til flygtninge og indvandrere om at arbejde for de ydelser, de får,« siger Jacob Bundsgaard og bekræfter, at det eksempelvis også kan handle om at reducere antallet af forskellige ordninger.

Ifører han sig alene sin Aarhus-borgmester-kasket, er det nyttejob-ordningen, også han specifikt kredser om. Han efterlyser, at der fremadrettet bliver skabt klarhed om, hvordan man definerer et nyttejob – hvilket kræver, at også de faglige organisationer deltager i debatten.

»Det er helt afgørende, at vi får afklaret, hvad et nyttejob er. Ofte løber vi ind i en diskussion om, hvorvidt folk i nyttejob skubber et job fra det ordinære arbejdsmarked ud. Det er dræbende for ambitionen om at få flere i gang, hvis man ikke har en afklaring af spørgsmålet,« fastslår Jacob Bundsgaard.