S-borgmestre går mod partilinjen - støtter tidlig pension for nedslidte

Socialdemokratiske folketingsmedlemmer og borgmestre går imod partiets officielle politik og mener, at borgere med hårdt fysisk arbejde skal kunne trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet. En borgmester kalder diskussionen besværlig, men nødvendig.

61-årige Allan Hansen har haft fysisk arbejde, siden han var 13 år gammel. Socialdemokratiske folketingsmedlemmer og borgmestre vil sikre personer i en sådan situation mulighed for tidlig tilbagetrækning - selv om det ikke flugter med partiets officielle politik. Fotograferet i Herlev fredag den 29. maj 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et gammelt spøgelse går gennem Socialdemokraterne.

Flere S-folketingspolitikere mener i dagens Berlingske, at danskere, som er mærket af hårdt fysisk arbejde, skal have mulighed for at trække sig tilbage tidligere fra arbejdsmarkedet.

Og de bakkes nu op af indflydelsesrige, socialdemokratiske borgmestre fra Københavns Vestegn.

»Jeg er fuldstændig enig i, at fysisk nedslidt mennesker skal have mulighed for at gå på pension noget tidligere,« siger Brøndbys borgmester Ib Terp (S) og tilføjer:

»Jeg tror heller ikke, at det vil få voldsomme nationaløkonomiske konsekvenser, fordi de fleste har heldigvis et godt helbred højere og højere oppe i årene. Og så må vi andre blive lidt længere.«

Vigtigt at tage fat på

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, opfordrer S-ledelsen til at tage opfordringen alvorligt.

»Det er et rigtig godt forslag, at man skal tage større hensyn til folk, som har haft et hårdt fysisk arbejde. Og når folketingsvalget er overstået, er det vigtigt at tage fat på,« siger Ole Bjørstorp.

Set med visse socialdemokratiske øjne er det centrale spørgsmål: Skal en f.eks. murerarbejdsmand nødvendigvis trække sig fra arbejdsmarkedet samtidig med en akademiker, som er kommet fem-syv år senere ind på arbejdsmarkedet og har haft mere stillesiddende arbejde?

Nej, lyder det i dagens Berlingske fra Jeppe Bruus (S), uddannelses- og forskningsordfører. Dermed går han imod partilinjen og vil have et opgør med den nuværende pensions- og efterlønsordning, hvor alle lønmodtagere kan trække sig tilbage med den samme alder, uanset hvilket job de har haft.

Jeppe Bruus bakkes op af Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen og Bjarne Laustsen, som har dybe rødder i fagbevægelsen og står stærkt i den traditionelle nordjyske højborg.

Omvendt betoner Socialdemokraternes politiske ordfører Maja Panduro, at forslaget ikke er en del af partiets politik, men at partiet er meget optaget af at hjælpe fysisk nedslidte personer.

Og Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen betegner partifællernes forslag som utidigt:

»Det er mærkværdigt, at menige folketingsmedlemmer midt i en valgkamp begynder at skabe dagsordener, som går på tværs. Socialdemokratiet og kandidaterne bør stå sammen om at levere gode svar på de dagsordener, der er sat fra partiets side,« siger Herlev-borgmesteren.

Opgøret om efterlønnen

Diskussionen illustrerer, at sårene efter kampen om efterlønnen stadig stadig bløder hos socialdemokrater.

Efterlønsordningen, der blev indført under SV-regeringen i 1979, var socialdemokratisk hjerteblod: Dels var det en håndsrækning til især klassiske socialdemokratiske vælgere. Dels var det i meget høj grad i fagbevægelsens interesse, fordi især deres medlemmer har benyttet sig af ordningen.

Men allerede da Venstre forlod SV-regeringen, krævede partiet sammen med de Konservative en stramning af adgangen til efterløn. Fra 1990erne krævede de borgerlige ordningen afskaffet.

Efter sidste folketingsvalg endte Socialdemokraterne med at stemme for en næsten afskaffelse, fordi der tegnede sig et flertal uden om regeringspartiet.

Forinden havde S-formand Helle Thorning-Schmidt kaldte det »fuldstændig hul i hovedet at afskaffe efterlønnen«. Nuværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) sagde endda, at »det være over mit lig«.

S-borgmester i Frederikshavn, Birgit S. Hansen, forklarer, at hun nu sidder med problemet:

»Jeg er bekymret for, at folk i fiskeindustrien, på slagteriet og i håndværksfagene skal arbejde, indtil de er næsten 70 år. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på kommunens økonomi, fordi vi får udgiften, når nedslidte mennesker får sygedagpenge,« siger borgmesteren og tilføjer:

»Det er dyrt og besværligt, men vi er nødt til at tale om, fordi det handler om mennesker, som er blevet slidt ned i produktionsdanmark.«