S bekræfter tidlig exit fra Afghanistan

De danske kamptropper forlader Afghanistan tidligere end planlagt, bekræfter Socialdemokraterne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når hold 15 med danske kampsoldater forlader Afghanistan til august, vil der ikke komme et hold 16, som det ellers var planlagt.

Socialdemokraterne bekræfter nu, at de danske kamptropper forlader landet tidligere end ventet.

»Vi trækker de sidste kamptropper hjem til august og siger til hold 16, der ellers var klar til at rejse afsted, at de kan blive hjemme. Danmark har aftalt med briterne, at næste fase i genopbygningen af det hærgede land begynder nu,« skriver partiets politiske ordfører, Magnus Heunicke (S), på sin Facebook-profil.

»Til alle, der har haft en mand, hustru, far, mor, søn, datter, ven i Afghanistan: Tak for jeres støtte, afsavn, bekymring, frygt, kærlighed. De danske soldater i Afghanistan har gjort en forskel under meget, meget svære betingelser,« fortsætter han.

Ifølge planen for den danske indsats i Afghanistan var det meningen, at dansk infanteri først skulle forlade landet ved udgangen af 2014.