S-bagland raser over Helle Thornings lønaftale

Hver anden S-kredsformand er utilfreds med den netop indgåede aftale om højere løn til de offentligt ansatte. En S-kredsformand er så rasende over Helle Thornings »løgn« i lønspørgsmålet, at han nu har meldt sig ud i protest.

Mens S-formand Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med regeringens udspil om at fremrykke en lønforhøjelse til de offentligt ansatte, er hendes eget socialdemokratiske bagland anderledes kritiske.

Hver anden S-kredsformand udtrykker utilfredshed med aftalen, viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research. Omkring en tredjedel af alle landets S-kredsformand har deltaget i undersøgelsen.

»Jeg er utilfreds med, at Helle Thorning stikker en løgn. Hun lyver ved at sige, at de offentligt ansatte har fået fem milliarder at gøre godt med. Sandheden er, at de ikke har fået én krone,« siger Jan Halbak, formand for Odenses 3. kreds.

Han har læst lønaftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner, og konstateret, at der ikke bliver lagt skjul på, at lønløftet kun dækker over en fremrykning af en allerede aftalt lønforhøjelse.

»Jeg mener ikke, at regeringen på nogen som helst måde har løjet om det her eller forsøgt at foregive noget. Det er desværre min partiformand, som prøver på at komme ud af det hjørne, hun har malet sig selv op i.«

Forlader partiet
Som en konsekvens har Jan Halbak nu meldt sig ud - efter 20 år som medlem, heraf fem år som kredsformand.

»Jeg hverken kan eller vil længere. Man må jo forvente, at partiets tillidsmænd er loyale over for partiets ledelse. Da jeg ikke har respekt for den socialdemokratiske ledelse, har jeg kun et valg, nemlig at sige farvel,« lyder Jan Halbaks afskedssalut.

S-kredsformand i Sundbyvester Robert Nielsen indikerer, at S-partiledelsen har spillet med fordækte kort ved ikke at fortælle, at lønaftalen bare er en fremrykning af en lønforhøjelse, som ville være kommet alligevel:

»Thorning lader som om, at hun har fået en halv sejr hjem, men det synes jeg nu ikke. Vi har kastet os i armene på Dansk Folkeparti uden at få noget for det. Det er kernen i al sin enkelthed. Og det synes jeg ikke ligefrem har styrket vores image,« siger Robert Nielsen, der nu vil fremføre kritikken over for Helle Thorning-Schmidt på et møde i den socialdemokratiske regionsbestyrelse.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen mener ikke, at det kan ses som en kritik af S-ledelsen, at hver anden af S-kredsformand er utilfreds med lønaftalen.

En aftale, som Helle Thorning-Schmidt forleden bedømte således: »Der er god grund for hele den offentlige sektor til at være tilfreds med, at vi nu konkret lægger flere penge oveni i det, man ellers ville have fået.«

Henrik Sass ønsker dog ikke at svare på, om lønaftalen er god eller dårlig.

»Vi har ikke vendt tommelfingeren op for eller godkendt nogen lønaftale, men taget den til efterretning. Og så har jeg sådan set ikke nogen holdning til, om det er godt eller dårligt,« siger Sass Larsen.

Han tilføjer, at når man som S respekterer den danske aftalemodel, så kan man ikke øremærke en lønforhøjelse til specifikke grupper.

DF: Krav bør fastholdes
Berlingske Research har også gennemført rundspørgen blandt Dansk Folkepartis kredsformænd. Her mener knap hver tredje af de DF-lokalformænd, som har svaret, at lønaftalen ikke opfylder kravene fra S og DF. Samtidig siger 91 procent af DF-lokalformændene, at deres egen partileder Pia Kjærsgaard og Thorning-Schmidt bør fastholde deres krav om, at lønløftet skal gives til kvindefag, nedslidte grupper, fag med rekrutteringsproblemer og lavtlønsgrupper.

Det ønsker DF dog ikke, selv om partiet ellers har flertal sammen med S og SF, fastslår næstformand Peter Skaarup:

»Vi vil jo have Anders Fogh som statsminister, og hvis vi gennemtrumfer et beløb af den her størrelse uden om en siddende statsminister, altså det er ikke noget, man bare lige gør. Så har man en helt ny situation. Derfor må vi hilse det velkomment, at regeringen trods alt har gjort noget nu.«

Sammen med S og SF nøjedes DF i tirsdag med at sende en »henvendelse« til regeringen med en opfordring om give midlerne til »de lavtlønnede grupper i den offentlige sektor.«