Rygter om Fogh-veto manes i jorden

Polsk veto-rygte mod Fogh som NATO-chef afvises af diplomater. Til gengæld er Tyrkiet stadig præget af protester.

Foto: Sebastien Pirlet / Reuters

BRUXELLES/KØBENHAVN
Selv om det fortsat svirrer med rygter om et veto fra et eller flere af NATOs medlemslande mod den forventede udpegelse af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som alliancens næste generalsekretær, afspejler de sig ikke i de interne forhandlinger i NATOs hovedkvarter.

Efter et møde mellem NATO-landenes ambassadører i går afviste en diplomatisk kilde kategorisk en historie i den anerkendte polske avis Rzecpospolita om, at Polen nu vil støtte den canadiske forsvarsminister Peter MacKay som generalsekretær.

Det sker efter, at Polens egen kandidat, udenrigsminister Radoslaw Sikorski, er blevet vraget af de store NATO-lande. Ifølge avisen overvejer Polen endda et veto.

Men en diplomatisk kilde i NATO med nøje kendskab til de polske aviser afviser det som rent tankespinderi.

- Polen har i årevis haft et godt forhold til Danmark og et tæt samarbejde mellem de to landes militær. Det vil være et angreb, som Warszawa ikke vil overveje.

Det sidste af de central- og østeuropæiske medlemslande, der har støttet Polens NATO-ambitioner - Litauen - lod i går forstå, at det nu også bakker op om Anders Fogh Rasmussen.

Tyrkiske politikere og kommentatorer har i ugevis opfordret landets regering til at nedlægge veto mod den danske kandidat til NATO-posten på grund af Muhammed-tegningerne og tilstedeværelsen af den kurdiske tv-station ROJ i København. Men igen forventer man i NATO-kredse, at USA vil tale Tyrkiet hurtigt på plads, så afgørelsen om generalsekretærposten kan falde inden NATOs topmøde i Baden Baden og Strasbourg den 3.-4. april og præsident Barack Obamas officielle besøg i Tyrkiet i dagene umiddelbart efter.

Tyrkiet er stærkt interesseret i at forbedre forholdet til USA, der under det meste af Bush-administrationen var anstrengt. Tyrkiet ønsker især amerikansk og irakisk forståelse for, at de kurdiske seperatistbevægelser i det sydøstlige Tyrkiet og det nordlige Irak holdes i stramme tøjler. I forhold hertil er besættelsen af NATOs generalsekretærpost af mindre betydning.