Rosenkrantz-Theil er blevet socialdemokrat

En af venstrefløjens mest fremtrædende personligheder har taget et stort skridt mod midten. Enhedslistens tidligere folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i S.

Arkivfoto: Bardur Eklund Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i Socialdemokraterne og vil ikke afvise, at hun stiller op som folketingskandidat for partiet ved næste valg.

I et debatindlæg i Politiken skriver det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, at hun har været igennem lange overvejelser, før hun meldte sig ind i et nyt parti.

- Selv om jeg er uenig med Socialdemokraterne i en række emner, mener jeg, at det er vigtigt, at man engagerer sig og melder sig ind i et parti. Det er jo de færreste, der er 100 procent enige i alt, hvad et politisk parti mener, siger hun til avisen.

Hos Socialdemokraterne er politisk ordfører Henrik Sass Larsen glad for indmeldelsen:

- Jeg kender hende som en meget markant politiker, og det er glædeligt, at hun har valgt Socialdemokraterne. Man kan godt have andre holdninger til enkelte dele af vores politik, men selvfølgelig skal man være enig i hovedparten, ellers giver det jo ingen mening at være medlem, siger Henrik Sass Larsen.

/ritzau/