I kampen for at få nedsat en kommission til at kulegrave skandalerne i Skat har politikere fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og SF i den offentlige debat overdrevet omfanget af skandalerne i Skat.
Det viser en gennemgang af blogs, artikler og udtalelser på direkte TV, som Berlingske har foretaget.
Overdrivelserne handler om, hvor mange penge de adskillige sager i Skat har kostet danskerne, og der har flere fremtrædende politikere fra oppositionen – herunder Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen – ifølge flere eksperter blæst antallet af tabte milliarder kroner ud af proportioner.
»Det er helt ude i hampen og helt ukorrekt, når Mette Frederiksen og andre siger, som de gør,« siger skatteadvokat Torben Bagge.
Ud over Mette Frederiksen har også Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, og skatteordførerne i henholdsvis Enhedslisten og SF, Rune Lund og Lisbeth Bech Poulsen, tegnet et fejlagtigt billede af omfanget af skatteskandalerne, lyder det.
De fejlagtige tal centrerer sig især om den ubetalte gæld fra borgere og virksomheder, som er vokset fra lidt over 50 milliarder kroner i 2005 til knap 100 milliarder kroner i dag.
Her har det udskældte og nu skrottede inddrivelsessystem EFI været centralt, fordi det inddrev gæld ulovligt, og fordi der i perioder har været meget lav inddrivelse.
Politikerne hævder på forskellige måder, at skandalerne har kostet mellem 80 og 100 milliarder kroner, men det er ifølge en række eksperter og Skatteministeriet forkert.
F.eks. skrev Enhedslistens Rune Lund i et blogindlæg hos Jyllands-Posten 29. april:
»Nu har Karsten Lauritzen så meddelt, at det er nødvendigt at afskrive 80 – firs! – af de disse 100 milliarder kroner. Det er prisen for uduelige politikere, der har ødelagt Skat og sparet Skat i stykker.«
Mette Frederiksen sagde i en direkte debat med skatteminister Karsten Lauritzen (V) på TV 2 mandag aften – kort efter at hendes parti sammen med Dansk Folkeparti ændrede holdning og nu gik ind for en undersøgelse – at Lauritzen skulle gå ind i forhandlinger om »skandalen«, så »pengene kan blive betalt«.
»Når der bliver skyldt op imod 100 mia. danske kroner til Skat, penge vi i stedet kunne have brugt på vores skoler, på vores ældre, på vores sygehuse, så bliver regeringen nødt til helhjertet at gå ind og få afdækket, hvordan den her skandale er opstået,« sagde hun.
Uopdrivelig gæld er ikke nyt
Baggrunden for tallene er især en historie i Politiken fra april, hvor Skatteministeriet meldte ud, at man efter pres fra blandt andre EU nu nedskriver gælden på 100 mia. kr. med 80 mia. kr. Det skyldes, at man rent regnskabsteknisk ikke kan forudsætte, at de 80 milliarder kroner vil komme ind.
Men skatteminister Karsten Lauritzen understregede, at pengene ikke er opgivet.
Derudover er det helt centralt, at der ikke kan sættes direkte lighedstegn mellem på den ene side størrelsen på gælden og så på den anden side skandalerne i Skat, lyder det fra flere eksperter.
»Der har altid eksisteret en stor gæld, der ikke kunne inddrives. Nu har gælden så fundet frem til folkets bevidsthed, men man vil aldrig kunne få al den gæld ind. Det er rent faktuelt, og at tro andet er ikke korrekt,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Bo Sandemann Rasmussen.
Den uopdrivelige gæld stammer fra borgere og virksomheder, der er helt ude af stand til at betale noget som helst tilbage, siger han.
F.eks. fra folk, der er gået konkurs, fra bøder til hjemløse eller fra store advokatregninger til kriminelle, der aldrig kan betale dem. Og Folketinget har besluttet, at man ikke kan eller vil kræve gæld fra de personer, medmindre de skulle komme til penge igen.
Derudover har Rigsrevisionen i flere rapporter skrevet, at finanskrisen og de mange konkurser i den forbindelse har øget gælden, ligesom den generelle prisudvikling har haft en effekt.
Noget af den øgede gæld kan dog uden tvivl tilskrives problemerne med EFI og organiseringen af inddrivelsen, lyder det. Men Skatteministeriet regner med, at det beløb i det værst tænkelige scenario højst kan løbe op i 14 mia. kr.
Og alle eksperter, som Berlingske har talt med, slår fast, at det ikke er tilnærmelsesvis i størrelsesordenen 80 eller 100 milliarder kroner.
Professor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet Jacob Torfing kalder det »forkert«, når politikerne giver indtryk af, at inddrivelsessystemet »er skyld i, at der mangler 100 mia. kr.«.
»Selv det bedste og mest velfungerende inddrivelsessystem vil ikke være perfekt og vil aldrig være i stand til at inddrive alle restancerne. Man kan som bekendt ikke klippe håret af de skaldede. Præcist hvor mange penge, den fælles kasse er gået glip af, er svært at sige, men det er nok et beløb væsentligt under de 100 mia. kr., og det skylder politikerne at gøre befolkningen opmærksom på,« siger Jacob Torfing.
Skadeligt for skattemoralen
Torben Bagge mener, at »det er katastrofalt«, at politikerne har »misinformeret«.
»Mange af de her skyldnere har jo en kursværdi på nul kroner, medmindre de pludselig vinder i Lotto,« siger han.
Oven i problemerne med inddrivelse har kriminelle udlændinge lænset Skat for 12,3 mia. kr. mellem 2010 og 2015. Siden er mere end to mia. kr. dog kommet tilbage.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er fortørnet over sine politiske kolleger. Han henviser bl.a. til, at alle partier har fået tilsendt redegørelser, der forklarer sagens sammenhæng, og han advarer mod at puste til folkestemningen med forkert fakta.
»Når man har politikere, der misinformerer som i de her tilfælde, kan det være med til at være skadeligt for skattemoralen.«
Er det ikke i sidste ende ligegyldigt, om der er formuleringer, der er uklare, når problemerne i Skat har kostet danskerne rigtig mange penge?
»Der skal være plads til politik og politiske holdninger, men i de her tider med fake news, burde man holde sig for god til at udtale sig mod bedre vidende for at understrege ens politisk vilje,« siger Lauritzen.
Mette Frederiksen har ikke ønsket at stille op til et interview. I stedet svarer partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, på kritikken.
»Det er da et kæmpe problem, at gælden har fået lov til at vokse til 100 mia. kr. For vi er gået glip af rigtigt mange penge, der kunne have været brugt på velfærd.«
Formulerede sig forkert
Men Skatteministeriet vurderer, at problemerne med EFI højst udgør 14 milliarder kroner, og flere professorer siger, at langt størstedelen ikke kan tilskrives problemerne med inddrivelse. Hvorfor bruger Mette Frederiksen så et tal, der er langt fra det reelle beløb, som skandalerne har kostet?
»Vi konstaterer, at der er tale om et beløb på 100 mia. kr., men vi har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi kunne få alle pengene i kassen,« siger Nicolai Wammen.
SFs Lisbeth Bech Poulsen erkender blankt, at hun formulerede sig forkert, da hun i et debatindlæg hos Finans.dk skrev, at skatteministeren siger, at der er »80 milliarder kroner«, som ikke kan inddrives.
»Jeg vil være så ydmyg at sige, at jeg ikke tror, mit blogindlæg har gjort hverken fra eller til. Men jeg skulle ikke have skrevet det på den måde. Det er rigtigt,« siger hun.
Enhedslistens Rune Lund afviser, at han har sagt noget forkert.
»Det er en vurdering af, hvor meget den gæld, som borgere og virksomheder skylder statskassen, er værd. Hvis ikke SKAT var blevet ødelagt, så havde de 80 mia. kr. været lavere,« siger Rune Lund i dag.
Men du skriver jo direkte, at prisen for uduelige politikere er 80 milliarder kroner?
»Det skal forstås sådan, at beløbet er blevet 80 mia. på grund af, at Skat er blevet ødelagt.«
Men det er ikke det, du skriver?
»Det er sådan, det skal forstås.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rasmus Nordqvist i forbindelse med hans udtalelse.
Lars Løkke Rasmussen sagde i folketingssalen i tirsdags, at regeringen var åben over for en undersøgelseskommission af Skat.
Skatteminister Karsten Lauritzen meddelte fredag til Ritzau, at regeringen er klar til at tage hul på diskussionen om, præcist hvad den kommende undersøgelseskommission skal dykke med i. Han indkalder derfor de politiske partier til møde onsdag den 31. maj.