Indsatsen for de unge bliver ikke styrket med beskæftigelsesreformen, tværtimod bliver deres vilkår forringet markant, mener flere oppositionspartier.
SF og Enhedslisten står af samme grund uden for aftalen, og de kan ikke genkende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) udlægning af aftalen.
- Vi mener simpelthen, det er tykt spin at snakke om en investering i de unge. Det er det modsatte. Det er en nedskæring, siger finansordfører Sigurd Agersnap (SF).
Aftalepartierne lægger 100 millioner kroner årligt over i Ungeløftet, som er en indsats for cirka 43.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, med det formål at bringe dem i job eller uddannelse.
Det gælder perioden fra 2026 frem til 2035, hvorefter beløbet hæves til 150 millioner kroner.
- Hvis det er en investering, så er der ikke nogen, der skal ønske sig en investering, for det er reelt en besparelse på 500 millioner på indsatsen til unge, siger Simon Agersnap, da man ifølge ordføreren samtidig sparer 600 millioner kroner på de unge.
Dermed vil der ifølge SF være færre tilbud som ordblindeundervisning, regne- og skrivekurser.
Med beskæftigelsesaftalen afskaffes uddannelsespålægget, som var en økonomisk støtte til unge med det formål at få dem i gang med en uddannelse.
Det er et svigt, at det fjernes, mener Enhedslisten.
- Vi synes, at det er et svigt forklædt som hjælp, at man skærer så massivt i deres ydelse, og så bruger nogle af pengene på, at de så kan få nogle samtaler, siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL).
Enhedslisten har svært ved at se noget positivt i aftalen. Bortset fra at den er bedre end oplægget fra de tre regeringspartier.
- Det mest positive er, at det lykkedes, at det ikke er lige så slemt som det, regeringen først lagde op til. Men det er desværre stadig meget alvorligt og kritisabelt, siger Velasquez.
De to oppositionspartier mener, at de unge og de udsatte selv finansierer reformens tiltag for unge.
De Radikale, som er med i aftalen, afviser.
- Sådan var det i regeringens oprindelige forslag. Der var det de unge og de allermest udsatte, der finansierede reformen. Men det, vi har haft som hovedprioritet, og det vi er lykkedes med at få igennem, det er, at der investeres massivt i de psykisk sårbare unge, så det ikke er dem, der holder for i den her reform, siger beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).
Spørgsmål: Hvor kommer de penge fra?
- De kommer fra, at regeringen er gået med til, at det ikke er 3 milliarder kroner, de skal finde, men 2,7 milliarder.
Finansieringen kommer fra, at regeringen og aftalepartierne har besluttet at fritage kommunerne fra pligten til at etablere jobcentre.
Det betyder, at kommunerne fremover kan nedlægge jobcentrene.
/ritzau/