Røde grønlændere sår tvivl om støtte til Thorning

Venstrefløjspartier på Grønland vil ikke garantere deres støtte til Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister. »Det afhænger fuldstændig af, hvad vi kan forhandle os frem til,« siger kandidat, der kan ende med det afgørende mandat.

Foto: MATHIAS LOEVGREEN BOJESEN.
Læs mere
Fold sammen

Indtil nu har det været en udbredt opfattelse, at Helle Thorning-Schmidt (S) kunne regne med opbakning fra tre røde mandater fra Grønland og Færøerne.

Men det er slet ikke sikkert, lyder det nu fra fremtrædende kandidater på Grønland, der kræver politiske indrømmelser fra Danmarks næste statsminister.

»Vi har den holdning, at vi ikke har bundet os til nogen bestemt blok. Hverken rød blok eller blå blok. Vi afventer valgresultatet, og så må vi tage den derfra. Vi vil ikke pege på nogen på forhånd,« siger Johan Lund Olsen, der sidder i Folketinget i dag for Inuit Ataqatigiit (IA), som svarer til SF på Grønland.

Adspurgt om det er utænkeligt, at han peger på Lars Løkke (V), lyder svaret:

»Nej, det er ikke utænkeligt. Det afhænger fuldstændig af, hvad vi kan forhandle os frem til, og hvad der gavner Grønland og den grønlandske befolkning mest.«

Johan Lund Olsen forventer at holde et møde med både Løkke og Thorning efter valget og har allerede nu listen over ønsker til en kommende dansk statsminister klar. To punkter står øverst:

»Jeg har været meget optaget af Thule-sagen. Det er jo en stor, stor sag. Helt kort og kontant: Grønland skal have større udenrigs- og sikkerhedspolitisk kompetence. Samtidig har vi en situation, hvor og flere grønlændere flytter til Danmark, og de skal have bedre vilkår. Jeg ønsker en særlig integrationsindsats på samme måde, som man tilbyder det til flygtninge, for mange grønlændere har sproglige og kulturelle udfordringer, som man i dag ikke tager højde for.«

Siumut afventer valgresultatet

Aleqa Hammond var indtil oktober 2014 formand for det grønlandske selvstyre, men måtte træde tilbage, da det kom frem, at hun havde brugt selvstyrets penge til private formål.

Nu stiller hun op til folketingsvalget som kandidat for Siumut, Socialdemokraternes søsterparti på Grønland.

På trods af den socialdemokratiske forbindelser vil Aleqa Hammond ikke svare klart på, om hun støtter Thorning som statsminister.

»Siumut respekterer udfaldet af valgresultat. Uanset hvem der bliver statsminister vil vi arbejde for at sikre en stærk stemme og en god aftale,« skriver hun i en mail til Politiko.dk, men tilføjer dog, at »Siumut har altid haft et godt samarbejde med Socialdemokraterne.«

Ifølge Aleqa Hammond er Siumut »i fuld sving« med at udarbejde deres krav til Danmarks næste statsminister.

Den vil omfatte så forskellige områder som »geopolitiske emner, retsvæsenet, narkopoliti, katastrofeberedskabet, kontrol af luftrummet, overtagelse af sagsområder, udlændingelovgivningen, socialt udsatte grønlændere, eksport af sælskind, krav om Nordpolen, Arktis, uddannelse og menighedsrådet«.

Mandater kan blive afgørende

Ifølge Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af meningsmålingerne står rød blok lige nu til 88 mandater, mens blå blok står til 87. Med så tæt et opløb vil de i alt fire nordatlantiske mandater kunne afgøre, om Løkke eller Thorning på valgnatten kan tælle til de nødvendige 90 mandater.

En færøsk meningsmåling fra april indikerede, at rød og blå blok ville få et mandat hver fra Færøerne, og »sådan ender det som oftest på Færøerne,« lød det for nylig i Jyllands-Posten fra Sveinur Tróndarson, chefredaktør på Færøernes største avis, Dimmalætting.

Der er ikke foretaget meningsmålinger på Grønland den seneste tid, men ved det grønlandske landstingsvalg i november gik over 67,5 pct. pct. af stemmerne til venstrefløjspartierne IA og Siumut. Det kunne tyde på to røde mandater fra Grønland.

Med det in mente har vurderingen blandt iagttagere og kommentatorer hidtil været, at Thorning kunne regne med tre mandater fra Nordatlanten, mens Løkke kunne forvente et enkelt mandat.

Men det er altså ikke givet at dømme ud fra de nye udtalelser.

Unormalt at forhandle om støtte

Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet, hæfter sig ved, at de to kandidater fra Grønland ikke kommer med en klar melding om, hvem de støtter.

»Det nye er, at man er så uklar på, hvor man mener at høre hjemme, og at man antyder, at man vil udnytte situationen til at få konkret politik igennem, hvis man bliver tungen på vægtskålen. Traditionelt har de holdt sig uden for det daglige politiske arbejde og haft en klar holdning til, hvilken blok de tilhører,« siger han.

I Danmark skal statsministeren ikke godkendes af et flertal i Folketinget. Bejlerne til statsministerposten skal omvendt sikre sig, at de ikke får et flertal imod sig. Det kaldes negativ parlamentarisme.

»Det er uklart, hvad der vil ske, hvis de nordatlantiske medlemmer bliver afgørende og vil bruge sine mandater på den her måde. Men det vil være oplagt, at den, der forsøger at danne regering, prøver at at forhandle en aftale på plads på forhånd, så vedkommende ikke risikerer at blive væltet, når Folketinget træder sammen,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Det kan blive frygteligt rodet

Også Ulrik Pram Gad, lektor ved Københavns Universitet, vurderer, at det kan blive et rodet forløb efter valget. Han henviser til, at de emner, som Johan Lund Olsen og Aleqa Hammond nævner, normalt forhandles mellem den danske regering og det grønlandske selvstyre.

»Det interessante er, hvad de vil kræve. Man kunne godt forestille sig nye procedurer i sagsgangen mellem Folketinget, regeringen og selvstyret ift. udenrigspolitikken. Men det er mere en sag for selvstyret end for et folketingsmedlem,« siger han:

»Hvis Aleqa Hammond mener, at hun personligt har en mission med at fremme grønlands selvstændighed, så kan hun kræve nogle ting, som regeringen i Nuuk måske ikke vil have. Det kan blive frygtelig rodet.«

Rød færing vil fortsætte samarbejdet

Sjudur Skaale sidder i dag i Folketinget for det færøske parti Javnaðarflokkurin og har siden 2011 stået bag Thorning-regeringen. Han stiller også op ved dette valg og sætter efter eget udsagn en ære i at få indflydelse uden at misbruge sin position.

»I den nuværende valgperiode er det mig sammen med de grønlandske mandater, der sikrer rød blok flertal. Jeg har hele tiden sagt, at det er en situation, jeg bruger til at få indflydelse, men jeg misbruger den ikke. Jeg har sat nogle krav, som jeg synes har været rimelige,« siger han.

Skaale erklærer sig klar til at støtte Helle Thorning-Schmidt som Danmarks statsminister i endnu en periode. Det eneste han forventer til gengæld er et møde med hende kort efter valget.

»Efter sidste valg aftalte jeg et møde med Helle Thorning, hvor vi aftalte direkte, hvordan vi skulle arbejde. Og det er gået fint. Så jeg forventer, at jeg igen får et møde lige efter valget. Specielt hvis hun ikke opnår 90 mandater i Danmark. Så aftaler vi på civiliseret vis, hvordan vi samarbejder,« siger han.

Sjudur Skaale har i denne valgperiode brugt sin position til at øve indflydelse på konflikten om de færøske fiskekvoter i 2013.

»I den forgangne periode havde vi en stor konflikt mellem EU og Færøerne. Der stillede jeg krav om, at Danmark ikke skulle følge EU-Kommissionens linje. Vi har også haft en konflikt, hvor Rusland har boykottet import fra Danmark, men ikke fra Færøerne. Fra dansk side har man sagt, at man gerne ser, at andre lande ikke tager for store markedsandele i situationen, men der siger vi, at handelspolitik, det er vores område.«

Efter valget har den færøske politiker særligt et punkt, han gerne vil forhandle med en dansk statsminister.

»At få en forfatning for Færøerne ville være en oplagt sag, hvor man ville skulle være lydhør over for de færøske synspunkter,« siger Sjudur Skaale, som understreger, at der ikke er tale om ultimative krav.

»Jeg har ikke noget konkret, hvor jeg siger, at jeg skal have det. Det ville jo være blackmailing (afpresning, red.). Det holder jeg mig fra.«

Blå blok kan regne med færing

Mens de grønlandske kandidater vil afvente valgresultatet, så er der ingen tvivl hos den liberale færing Edmund Joensen fra Sambandspartiet. Han støtter Løkke.

Er der nogen chance for, at du kunne finde på at pege på Thorning og rød blok?

»Nej, nej, nej. Jeg hører til i blå blok,« siger Edmund Joensen.

Krag udnævnte grønlandsminister

De nordatlantiske mandater har før spillet en altafgørende rolle i den højspændte proces, som det er at danne regering i Danmark.

I 1971 stemte 50,4 pct. af danskerne på partier, der støttede den daværende statsminister Hilmar Baunsgaard (R). Det udløste 88 mandater. Alligevel endte Jens Otto Krag med at vinde magten med sine 87 danske mandater takket være tre røde mandater fra Grønland og Færøerne. Men det holdt hårdt.

Først hen ad valgaftenen indløb et telegram fra Nordgrønland og Moses Olsen, der havde vundet en plads på Christiansborg.

»Om nødvendigt indstillet på at støtte en regering Kragstod der.

Det andet grønlandske mandat i 1971, Knud Hertling, gjorde Jens Otto Krag til grønlandsminister i sin nye regering.

Ved valget i 1998 faldt de nordatlantiske mandater ligeligt mellem rød og blå blok, men det var uhyre tæt. Kun 179 stemmer på Færøerne betød, at socialdemokraten Johannes Eidesgaard blev valgt frem for Edmund Joensen fra Sambandspartiet, der støtter den borgerlige lejr.

Poul Nyrup Rasmussen (S) kunne derfor fortsætte som statsminister.

Kilder:
- Statsministeriet
- Election inversions, coalitions and proportional representation: Examples from Danish elections af Peter Kurrild Klitgaard, december 2011
- Kaare R. Schou, forfatter og mangeårig politisk journalist på TV2