Ritt Bjerregaard oplevede at blive kaldt snerpet: »Hele pointen var, at kvinden var underordnet«

Hun brændte for at gøre en forskel for kvinder i politik, men oplevede at blive mødt med sexistiske anekdoter og et stempel som »snerpet«.

I sit sidste interview sætter afdøde Ritt Bjerregaard ord på sin tid i politik, der krævede kræfter for at entrere en mandsdomineret verden. Klaus Vedfelt/TV 2/Free Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politik var ikke et spørgsmål om kærlighed for Ritt Bjerregaard.

Det var snarere et spørgsmål om at få magt og være respekteret.

Det siger hun til journalist Mikael Bertelsen i programserien "Det sidste ord", der blev optaget, før Ritt Bjerregaard døde 21. januar, og som søndag aften bliver sendt på TV 2.

TV 2 har forud for udsendelsen offentliggjort klip fra den.

- Jeg vil respekteres. Jeg vil have et godt forhold til mine vælgere. Til min kreds og min kredsbestyrelse. Og jeg kan lide dem.

- Men jeg vil ikke elskes, og jeg har heller aldrig elsket partiet (Socialdemokratiet, red.). Det er ikke sådan et forhold, jeg synes, man skal have til politik, siger hun i interviewet ifølge TV 2.

Ritt Bjerregaard har gået forrest i kampen for kvinder i dansk politik.

Hun var den tiende kvindelige minister i Danmark og blandt andet en del af Anker Jørgensen regering i 1973.

Men det var ikke let at entrere en mandsdomineret verden, fortæller hun til Mikael Bertelsen.

Hun oplevede, at især tonen ved politiske forhandlinger var sexistiske.

- Det var meget almindeligt, når man kom til sådan nogle forhandlinger, hvor jeg jo meget tit var den eneste kvinde, så startede man med lidt smalltalk. Og mændene kunne faktisk godt lide at fortælle sådan småsjofle historier, og det var altid noget, der gik ud over kvinder på en eller anden måde.

- Og jeg syntes, det i den grad var pinligt. Hele pointen var, at kvinden var underordnet, og sådan en man roligt kunne behandle dårligt. Sådan lidt sexistisk, siger hun.

Hun satte da også foden ned over for de sexistiske snakke. Hun mente ikke, de hørte nogen steder hjemme. Men som modsvar blev hun kaldt "snerpet", fortæller hun.

Den kamp var langtfra den eneste, Ritt Bjerregaard tog i sin karriere. Hun synes at have valgt at tage dem alle - også dem der kunne virke unødvendige.

Af samme grund er hun da også berygtet for de mange opgør, hun tog. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede verden hun mødte i Folketinget.

Men hende kampgejst og flid bragte hende også til tops, og socialdemokraten har i sin politiske karriere prøvet det meste. Både i international og hjemlig politik.

Hun har både været menigt medlem af Folketinget samt haft poster som minister og EU-kommissær for senere at vende tilbage til hjemlig politik igen, blandt andet som overborgmester i København frem til 2010.

Ritt Bjerregaard sov stille ind i sit hjem på Østerbro i København, mens hun var omgivet af sine pårørende 21. januar. Hun havde kæmpet med en kræftsygdom i de sidste år af sit liv.

/ritzau/