Riskær vil give børnefamilier på Sjælsmark egen bolig og kalder det »vanvittigt« at bruge 750 millioner på Lindholm

Medierne har de seneste uger givet Klaus Riskær Pedersen massiv opmærksomhed, og hans parti blev mandag erklæret opstillingsberettiget. Den tidligere erhvervsmands største mærkesag er en omlægning af skattesystemet, men hvad mener Riskær om cannabis, benzinbiler og Sjælsmark?

»Som udgangspunkt integration. Men personer, der er her på tålt ophold, skal hjemsendes hurtigst muligt. Enten må vi bruge Marrakech-aftalen eller betale de respektive lande, de kommer fra, eller lande der ligger i nærheden, for at tage imod dem,« siger Klaus Riskær Pedersen. Thomas Lekfeldt

Klaus Riskær Pedersens parti kommer på stemmesedlerne til folketingsvalget.

Medierne har kaldt ham alt fra Karl Marx til en dansk Donald Trump. Hans store mission er en omlægning af skattesystemet, hvor han ønsker en mere lige fordeling mellem borgernes og erhvervssektorens skattebidrag. Men hvad mener den tidligere dømte erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen om børnene på Sjælsmark, arveafgiften og samtykke før sex?