Rigsrevisionen vil sætte private til at opkræve danskernes kæmpe milliardgæld til staten

Skattemyndighederne bør få private firmaer til at hjælpe med at opkræve danskeres skattegæld, ubetalt licens og anden gæld til det offentlige, lyder en anbefaling fra Rigsrevisionen. Skatteminister er ikke afvisende: »Men det er ikke noget Columbus-æg.«

Private inkassofirmaer bør hjælpe med at opkræve danskernes gæld til det offenlige, mener Rigsrevisionen. ERIK REFNER

Problemerne med at inddrive danskernes gæld til det offentlige er så omsiggribende, at man bør hente hjælp til opgaven hos private aktører.

Det anbefaler Rigsrevisionen efter at have fundet nye, store problemer med at få gældsinddrivelsen på ret kurs. Problemerne er værre end hidtil antaget, og borgere oplever ingen konsekvens af at skylde penge til staten, står der i udkastet til en ny rapport.