Retspolitisk Forening advarer Tesfaye: Træk lovforslag tilbage

Mandag klokken 12.00 var der høringsfrist for det lovudkast, der skal gøre det muligt for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tefaye administrativt at frakende IS-jihadister deres statsborgerskaber. Retspolitisk Forenings budskab er klart: Træk lovforslaget tilbage.

k
Det er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der i sidste ende kan fratage nogen statsborgerskabet, hvis lovforslaget bliver stemt igennem som fremsat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tonen har fra flere sider været kritisk mod regeringen, siden Statsministeriet i sidste uge offentliggjorde et lovforslag om administrativt at fratage Islamisk Stat-jihadister statsborgerskabet.

Det var ikke anderledes mandag, hvor der var frist for høringssvar til lovforslaget.

Høringssvar fra Retspolitisk Forening

»Det er svært at frigøre sig fra den tanke, at regeringen bevidst spekulerer i, at den person, der kan fratages sit statsborgerskab, i alt væsentligt er ude af stand til at varetage sine interesser.«


»Det er svært at frigøre sig fra den tanke, at regeringen bevidst spekulerer i, at den person, der kan fratages sit statsborgerskab, i alt væsentligt er ude af stand til at varetage sine interesser,« lyder det i Retspolitisk Forenings høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Foreningen appellerer til regeringen om at trække lovforslaget om administrativ fratagelse af statsborgerskaber tilbage.

Derudover skriver foreningen, at den stiller sig uforstående over for ønsket om hastebehandling, dels fordi det ifølge foreningen »indebærer alvorlige risici for utilstrækkelig belysning af lovforslagets konsekvenser, og dels fordi de allerede gældende bestemmelser i indfødsretsloven, straffeloven og pasloven burde være fuldt tilstrækkeligt til at retsforfølge personer, der har overtrædt bestemmelserne i straffelovens paragraf 114j , herunder også hvad angår fratagelse af statsborgerskab.«

Straffelovens paragraf 114 er den såkaldte terrorparagraf.

Kontroversielt lovforslag

Hvis lovudkastet vedtages, vil en person administrativt kunne fratages sit danske statsborgerskab, hvis udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vurderer, at personen har handlet på en måde, »som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«, vel at mærke ikke, hvis personen bliver statsløs.

Forslaget kom i kølvandet på Tyrkiets offensiv i grænselandet i Syrien. Det skabte bekymring for, om de fængslede Islamisk Stat-jihadister ville slippe fri og nå til den danske grænse, uden at den danske stat kunne gøre noget.

Kritikken har fra juridiske eksperter lydt, at det kan være på kant med menneskerettighederne, når der ikke er en uvildig instans ind over vurderingen af de enkelte personers sager. Det har ligeledes været kritiseret, at loven skal fungere med tilbagevirkende kraft og dermed kommer til at omfatte mennesker, der har foretaget en handling, da den ikke stod beskrevet i dansk lovgivning. Lovforslaget er omtalt som et opgør med dansk praksis om, at det er domstolene, der kan frakende borgere statsborgerskab.

Mandag klokken 12.00 var fristen for høringssvar på lovforslaget. Fristen for svar har været udsat for kritik for at være alt for kort, da den normalt er på fire uger, og ikke kun én. I et interview i Berlingske lørdag fortalte formanden for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, at »lovforslaget rører ved nogle helt centrale retsgarantier i samfundet«, hvor foreningen sammen med seks andre parter kritiserede høringsfristen på lovforslaget, som regeringen ønsker at få hastebehandlet.

Retspolitisk Forening understreger videre, at det er dens generelle opfattelse, at retsforfølgning skal finde sted på dansk jord for at sikre de retssikkerhedsgarantier, der står beskrevet i retsplejeloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Læs udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes svar på kritikken af lovforslaget her.