Retoriker: Thorning bryder med solidaritetsbegreb

Statsminister Helle Thorning-Schmidt omdefinerer begrebet om solidaritet i sin 1. maj tale, vurderer ekspert i politisk retorik.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Helle Thorning-Schmidt leverer i dag sin første 1. maj tale som statsminister. Og det klæder hende frem for de 1. maj taler hun holdt i opposition, mener lektor i politisk retorisk Jonas Gabrielsen fra Roskilde Universitet. Han ser Thornings nyfortolkning af begrebet solidaritet som det helt springende punkt ved talen.

- Den traditionelle fortolkning af solidaritet på 1. maj handler om solidaritet arbejder og arbejder imellem på den internationale arena. Men Helle Thorning vælger at sige, at det handler om noget andet. Solidaritet for hende er dem, der går forrest i at acceptere ringere overenskomster. Det er heroisk, og hvis vi kan det, og så kan overlægen det også, fortæller hun. Det kommer til at handle om Danmarks historie, og hvad vi er gode til, stolte af og gerne vil beholde, nemlig velfærden. Dermed får hun inkluderet et langt større befolkningssegment, end kun lige arbejdersegmentet. Hun taler som hele Danmarks statsminister, siger Jonas Gabrielsen.

Det vigtigste budskab

Talen falder i tre dele, understreger Gabrielsen. Den første del hander om regeringens resultater, den anden om en nyfortolkning af solidaritetsbegrebet, og den sidste handler om, at der skal sørges for de unge danskeres fremtid.

Særligt første og anden del er retorisk stærke,mens trejde del er forudsigelig, mener han. Men overordnet set leverer statsministeren en retorisk god 1. maj tale, mener han.

- Meget af kritikken på Thornings tidligere taler har handlet om, at man stod tilbage uden at vide, hvad hendes politik betød for den enkelte. Her gør hun det modsatte. Hun starter med det konkrete, som hun binder op på en ideologi. Det er meget elegant gjort, siger han og nævner følgende udpluk fra Helle Thorning-Schmidts tale:

"Vi har sikret bedre muligheder for uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse. For et år siden skulle man betale for at komme på seks ugers svejsekursus eller for at få truckcertifikat. I dag kan man komme i uddannelse gratis i seks uger som faglært eller ufaglært på samtlige AMU-kurser," sagde statsministeren i sin tale i morges i Aarhus, og som hun vil gentage i alt fem gange i løbet af dagen.

- Her får hun sammenkoblet både den store mission om at give få givet den dårligst uddannede del af befolkningen noget mere uddannelse med det helt konkrete eksempel, hvor hun viser, at der er handling bag ordene. Den slags sammenkoblinger laver hun mellem 9 og 12 gange afhængig, hvordan man ser på det, pointer Jonas Gabrielsen og tilføjer, at hun dermed også undgår at give oppositionen alt for meget taletid ved ikke at fokusere på, alt det hun er uenig med VKO, men hvad hun selv mener.

- Det vigtigste buskab i denne tale er, at regeringen har handlet, siger Jonas Gabrielsen.

Mangel på international solidaritet

Selv om 1. maj officielt hedder arbejdernes internationale kampdag, nævnte Thorning ikke ordet international en eneste gang. Og på trods af den europæiske økonomiske krise, der har efterladt særligt Sydeuropa med høj arbedsløshed og økonomisk armod, fylder den grænseoverskridende solidaritet ikke meget i Thornings tale. Det er fordi statsministeren har en helt anden national dagsorden, mener Gabrielsen.

- Jeg havde spået, at hun ville nævne noget om EU, men jeg forstår, hvorfor det er udeladt, efter at have læst talen. Hun vil ikke folde solidaritetsbegrebet ud bredere, hun vil tværtimod genfortolke genfortolke solidaritet. Hun er optaget af at snakke som hele Danmarks statsminister i denne her tale, fortæller lektor i politisk retorik fra Roskilde Universitet Jonas Gabrielsen.