»Resten af verden er ikke indrettet i bidder af 45 minutters arbejde og 15 minutters pause«

Er det en styrkelse af børnenes faglige læring, at de traditionelle frikvarterer droppes til fordel for lærerbestemte pauser? Eller er det en grotesk omklamring af børnelivet? Eksperter og politikere er dybt uenige.

Foto: Thomas Lekfeldt. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Det har vakt stor debat i skole- og undervisningskredse, at mindst 17 folkeskoler ifølge DR Nyheder har droppet de klassiske frikvarterer til fordel for lærerbestemte pauser.

Her er det underviserne. der bestemmer, hvornår på dagen frikvartererne ligger, hvor længe de varer, og hvad der skal foregå. Deriblandt også, hvilke lege eleverne skal lege, og hvem de skal lege med.

Eksperter og politikere er uenige om, hvorvidt det er et sundt og givende tiltag eller et voldsomt indgreb i børnenes frihed.

Professor i pædagogik Niels Egelund hører til den første kategori.

»Jeg er positivt stemt over, at man eksperimenterer med de klassiske frikvarterer, for resten af verden er ikke indrettet i bidder af 45 minutters arbejde og 15 minutters pause,« siger Niels Egelund til Berlingske Nyhedsbureau og uddyber:

»Tiltaget er meget tilpasset den dynamiske skole, som vi har i dag, hvor læringen i forskellige fag kan tage varierende tid. Dermed er det meget naturligt, at lærerne bestemmer, hvornår der er pause,« siger han.

I Dragør Kommune mener skolechef Karina Møller, at det både styrker børnenes læring og mindsker mobning, at pauserne nu er styret af lærere. Til dr.dk siger hun, at elevernes skoledag er blevet meget mere struktureret.

Den udmelding støtter undervisningsminister Christine Antorini (S) op om.

»Der er behov for at forny frikvarteret, og det er spændende, at der bliver eksperimenteret med det,« siger hun til DR Nyheder.

Medie- og legeforsker ved Aarhus Universitet Stine Liv Johansen er dog langt fra lige så positiv stemt som undervisningsministeren. Stine Liv Johansen mener, det er en dårlig idé at fratage elever det frie rum, som frikvarteret er. Frikvarteret er nemlig et af de steder, hvor børn stadig har deres børnekultur og leg uden voksenindblanding, og det er vigtigt for deres dannelse.

»En stor del af børns hverdag er styret og struktureret af voksne. Frikvarteret er en af de små lommer, hvor børn selv sætter ting i gang, og fratager man børnene retten til selv at bestemme en legs indhold, og hvornår legen starter og slutter, så mister børnene nogle dannelseskompetencer,« siger Stine Liv Johansen til Berlingske.

Også fra politisk hold møder sløjfelsen af det traditionelle frikvarter modstand. Endda fra begge sider af folketingssalen.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund (Ø), er direkte chokeret over, at skolebørnene ikke selv får lov til at styre deres sociale læring i skolegården.

»Det er fuldstændig grotesk, at børn skal overvåges og styres af voksne hele dagen. Børn har brug for fri tid og fri leg, hvor de kan dyrke sociale relationer. Det er fint at tænke skoledagen mere sammenhængende, men børn har også brug for fastlagte pauser, hvor de kan gå på toilettet, spise en rugbrødsmad, hvile hovedet eller få frisk luft,« siger Rosa Lund, der nu vil stille forslag i folketingssalen om, at skolelever skal have ret til frikvarterer uden voksenstyring.

Det forslag kan muligvis allerede have fundet en støtte hos Liberal Alliance. Partiets undervisningsordfører, Merete Riisager (LA), kalder inddragelsen af frikvartererne for en »ubehagelig omklamring af børnelivet«.

»Hvis børn skal vokse op og blive selvstændigt tænkende borgere, skal de også have mulighed for at have deres egen tid som børn. De skal have tid, som de selv bestemmer over, og som de voksne ikke blander sig i. Derfor er en fjernelse af frikvartererne, som vi kender dem, også en ubehagelig omklamring af børnelivet, der kan få alvorlige følger,« siger Merete Riisager.