Rektorer vil give elever to års fripas til gymnasiet

Reglerne for optagelse til gymnasiet skal være mere fair, mener gymnasieledere. Eleverne selv vil af med krav.

Nye optagelsesregler for gymnasiet har skabt udbredt forvirring blandt elever, forældre og uddannelsesinstitutioner.

Og en evaluering af optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser - stx, hhx, htx og hf - fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser, at flere unge som en konsekvens heraf er kommet klemme.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil opdatere reglerne, og hos gymnasiernes rektorer har man forslag til ændringer.

Kravene til optagelse skal ikke slettes helt, understreger foreningerne Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

»Vi mener, at vi skal holde fast i, at der skal være optagelsesregler for nogle unge, for det er åbenlyst, at ikke alle skal i gymnasiet,« siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Kort fortalt betyder de nye regler, at elever, der har et karaktersnit på under fem fra folkeskolens afgangseksamen, eller som kommer fra en prøvefri skole, skal op til en optagelsesprøve for at kunne komme på gymnasiet.

Sammen med Danske Gymnasier foreslår Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at elever, som er vurderet uddannelsesparate og har bestået afgangseksamen i 9. klasse, får et retskrav på at blive optaget i gymnasiet.

Retskravet skal gælde i to år og er tiltænkt unge, der eksempelvis har været på en prøvefri efterskole i 10. klasse.

Mens rektorerne i en vis udstrækning vil holde fast i optagelsesprøver og karakterkrav til gymnasiet, vil elevernes forening helst være helt fri.

Det fortæller Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som hellere ser, at folkeskolelærere og studievejlederes vurdering af de enkelte elever skal være afgørende for optagelsen.

»Vi mener, at det er motivationen, der er vigtig for, om man skal have mulighed for at komme i gymnasiet. Derfor synes vi ikke, at der skal være adgangskrav.«

»Vurdering af uddannelsesparathed skal være det bærende element,« siger Martin Mejlgaard.

I første omgang vil undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gå efter at få justeret reglerne for optagelsen på gymnasierne, så de kan komme til at gælde for næste skoleår.

Derefter er det ministerens plan at lave et nyt system.

/ritzau/