Regeringspartier langer ud efter Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Det er godt, at det ikke er DF, der varetager udenrigspolitikken, lyder anklagerne. DF-ordfører siger, at han »hepper« på ny Grønlands-aftale.
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har været påfaldende stille, efter den historiske aftale mellem USA, Grønland og Danmark er faldet på plads.
Modsat alle andre partiledere på Christiansborg har han ikke anerkendt eller kommenteret den længe ventede aftale om Grønlands fremtid.
Det var først, da flere medier – herunder Berlingske – rakte ud til DF-formanden for at finde ud af, hvad han mener om aftalen, at han brød sin tavshed.
DF-formanden har ellers ikke tidligere holdt sig tilbage fra at kommentere eller kritisere regeringens håndtering af Grønlandskrisen.
Nu vender kritikken den anden vej.
For da Grønlandskrisen blussede op på ny i januar, var der udtalt borgfred på Christiansborg.
Her var Messerschmidt den eneste, der ikke udviste opbakning til regeringen. Han kaldte i stedet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) arbejdsgruppe for »farlig«.
»Det meste med Trump er farligt. Han er utilregnelig, uforudsigelig og følger ikke de spilleregler, vi er vant til,« lød det fra Messerschmidt i et interview med TV 2.
Messerschmidts gamle udtalelser ser noget pinlige ud i dag, mener to af regeringspartierne.
»At Morten Messerschmidt fandt diplomati og seriøst arbejde i et forhandlingslokale »farligt« må stå for egen regning. Men jeg tror bare, jeg stilfærdigt vil konkludere, at det vist har været meget godt for både Danmark og ikke mindst Grønland, at Morten Messerschmidt ikke har stået i spidsen for den her proces,« skriver Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, til Berlingske.
Også i Socialdemokratiet ser man udtalelserne som Messerschmidts »totale mangel på udenrigspolitisk dømmekraft«:
»Jeg synes, at det er pinligt for Messerschmidt. Og det viser, at han endnu engang har taget fejl,« siger Stoklund.
I en sms til Berlingske afviser Messerschmidt kritikken:
»Det er stadig vores opfattelse, at det er farligt for et land som Danmark at underlægge sig trusler. Det var det, Lars Løkke gjorde i januar. Det er svært at sige, hvor den her aftale ender, men vi håber, at der nu kommer ro om Grønland – og hele rigsfællesskabet. Det er der brug for.«
DF-formanden har ikke ønsket at svare på opfølgende spørgsmål eller forholde sig til kritikken fra Moderaterne og Socialdemokratiet.
I stedet har han sendt partiets politiske ordfører, Peter Kofod, i byen.
Messerschmidts udtalelser om den »farlige arbejdsgruppe« kom i januar, da Løkke havde været i Washington, D.C., for at deltage i et højspændt møde med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.
Også den daværende minister for udenrigsanliggender, Vivian Mozfeldt, deltog.
Her blev parterne enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at nå til enighed.
Det er den samme arbejdsgruppe, som i månedsvis har arbejdet på at lande den diplomatiske aftale, der i går blev underskrevet ved en storstilet underskriftsceremoni i FNs hovedkvarter i New York.
Mohammad Rona kalder det derfor en »fin fordeling, at Messerschmidt bruger sin tid på sociale medier, og så kan vi andre lave udenrigs- og sikkerhedspolitikken imens«.
DFs politiske ordfører, Peter Kofod, siger, at det er »dejligt«, at regeringen har indgået en aftale, »der forhåbentlig kan sætte punktum« for en ubehagelig sag.
I januar kaldte Messerschmidt arbejdsgruppen for »farlig«. Må I ikke erkende, at her tog I fejl?
»Nej, jeg er meget skeptisk over for Donald Trumps luner, og den måde, som mange ting virker meget kaotiske omkring ham, der gør det svært at gennemskue, om der er en strategi.«
Nu er regeringen lykkedes med at få ham til at sætte sin underskrift på et stykke papir, så var det ikke regeringen, der havde ret, da de nedsatte arbejdsgruppen, og jer, der tog fejl om, at den var »farlig?«
»Jeg tror, at man må vurdere den her sag i et historisk prisme, så det kan jeg måske forholde mig til om nogle år. Men jeg vil gerne sige, at jeg hepper på, at det er godt. Jeg ønsker, tror og håber på det.«
Peter Kofod vil derfor ikke svare på, om arbejdsgruppen har gjort et godt stykke arbejde.
Vil du stadig i dag kalde det for en »farlig« arbejdsgruppe?
»Nu er opgaven løst i den forstand, at vi håber, at der kan sættes et punktum i dag. Så jeg har ikke brug for at sætte ord på noget som helst i den retning.«
Det er særligt Morten Messerschmidts besøg i Mar A Lago til en konference i januar 2025, der får Socialdemokratiet til at lange ud efter DF-formanden.
Det er et af »flere udenrigspolitiske fejlskud«, siger Stoklund.
»Han forsøgte at være en selvbestaltet udenrigstjeneste og ville se, om han lige kunne få en snak med Trump om Grønland. Det fik han som bekendt ikke, og det var nok meget godt,« siger Rasmus Stoklund.
»Der må man kunne forvente mere af en mand, der repræsenterer blå bloks største parti og præsenterer sig selv som en potentiel statsministerkandidat.«
Men den kritik giver DFs Peter Kofod ikke meget for.
»Det er en meget forudsigelig kritik. Så det tillader jeg mig at tage med ophøjet sindsro,« siger han.
Og når DF-formanden i januar – og nu igen – siger, at Lars Løkke som udenrigsminister har underlagt sig »trusler« fra USA, handler det ifølge Peter Kofod om, at Danmark ikke skal ligge under for »den store bølle i skolegården, der er villig til at mobbe sig selv frem i bussen.«
Man skal »tale lige ud af posen« til Donald Trump.
Men viser den her aftale ikke, at diplomatiet var den rigtige løsning?
»Jeg håber det af hele mit hjerte, at den her sag er overstået på en god måde for Danmark og grønlænderne,« siger han.
Mener du, at Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti kunne have håndteret den her situation bedre?
»Jeg mener, at enhver borgerlig regering, hvor det ville være naturligt, at Dansk Folkeparti indgår, sagtens ville kunne håndtere sådan en sag.«
Også bedre end den nuværende regering?
»Det er jo svært at gøre sig til dommer over. Det er kontrafaktisk danmarkshistorie. Jeg tror, at en borgerlig regering, hvor DF vil være med, på alle punkter vil kunne føre en bedre udenrigspolitik end den nuværende,« siger Peter Kofod, før han fortsætter:
»Så det kan jeg bekræfte, at selvfølgelig vil vi det.«
